Sorø Golfklubs ny cheftræner – Kasper Jepsen

Foto: Sorø Golfklub.. Sorø Golfklubs ny cheftræner – Kasper Jepsen
dato

Kasper Jepsen som er ny cheftræner, kommer fra Vejle Golf Club hvor han også blev uddannet. Han er PGA Professional og har en Cand.Scient.Tech. i idrætsteknologi – en kombination, der gør ham både nørdet på data og skarp på detaljen i svinget. Sorø Golfklub bliver hans første cheftrænerjob, og klubben glæder sig til at få hans energi, indsigt og faglige tilgang ind i klubben. Kasper startede sit arbejde i klubben den 1. april 2026.  

Som træner er Kasper udadvendt, engageret og altid klar med et smil, men han tager både golf og spillerudvikling seriøst. Hans undervisning handler lige så meget om spilforståelse og oplevelse som om teknik, og han elsker at arbejde med, hvordan krop, udstyr og sving spiller sammen i praksis.

 Til daglig er Kasper selv en habil golfspiller med et handicap på +3, og han glæder sig til også at bidrage aktivt på banen som en del af klubbens 3. divisionstrup. Uden for golfbanen er Kasper generelt sportsinteresseret – han kan ofte findes i løbeskoene eller med en håndbold i hånden – og nyder desuden tiden sammen med kæresten Sofie.

 Klubben ser frem til samarbejdet med Kasper på holdet og til mange gode oplevelser – både på og uden for banen.

Kilde: Sorø Golfklub
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.