Kunst i Pinsen

Keramiker, Tina Nisted
dato

Et firkløver af kunst, kreativitet, fantastiske omgivelser og god stemning

Det er intet mindre end 4 lokale damer, der slår dørene op til Kunst i Pinsen på den historiske og nænsomt renoverede Fattiggård i Reerslev.

Alba, fra Alba Berg Antiques udstiller sine antikke og helt unikke, finurligt dekorerede møbler. Er man på jagt efter noget, som man ikke ser andre steder, er det her man skal komme. Både efter møbler til børneværelset - eller efter det møbel man altid har savnet.

Ditte Maria, der er billedkunstner og indehaver af DitteMariaArt.dk udstiller sine fantastiske værker. Hun er kendt for sine eventyrlige billeder, der er utroligt detaljerede. Kunsten åbner op til en verden, som man kan blive ved med at gå på opdagelse i.

Alle kan prismæssigt være med, for en ny produktion af smukke kunstpostkort er netop landet. Ikke mindre end 40 forskellige, er der at vælge i mellem - og i en størrelse, så de kan bruges som dekoration.

Tina Nisted, indehaver af Casacrea.dk, udstiller sine smukke og meget anvendelige skåle, vaser og krukker.

Når man ser hendes produktion er man ikke i tvivl om, at de er drejet og dekoreret af en kvinde, der også er grafisk designer.

Jane Lee, psykoterapeut og forfatter, har fortolket kunst om til ord, er her med sin nye bog: Manual til Følsomme mennesker.

En bog, der giver et kik ind i det inderste af menneskers sjæl. 

Det er ikke en en almindelig selvhjælpsbog. Det er en bog, som man kan læse, hvis man vil blive klogere på sig selv, andre og muligvis også livet.

Alt dette er samlet på samme sted.

Naturligvis er der kaffe på kanden, kager til ganen og traditionen tro, på dette sted, altid plads til snak og en hyggelig stund.

Kom og vær med 7-9. juni 

Kl 10-16

Risbjergvej 3

Reerslev

Ruds Vedby

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.