Det vinterlige vejr giver udfordringer på veje og stier, og det påvirker også hjemmeplejens mulighed for at komme sikkert frem. Hjemmeplejen når aktuelt ud til de fleste borgere, men der kan opstå situationer, hvor enkelte besøg, for eksempel rengøring, bliver udsat til en anden dag.
Medarbejderne kører ekstra forsigtigt i det glatte føre, og det kan betyde mindre forsinkelser. Man håber på forståelse og tålmodighed i den forbindelse.
Berørte borgere får direkte besked
Hvis der opstår situationer, hvor hjemmeplejen ikke kan komme frem, kontaktes de berørte borgere og eventuelt pårørende med direkte besked. Hvis det bliver nødvendigt at prioritere opgaver, sker det ud fra, hvilke indsatser der bedst kan tåle at blive udsat, og hvor der eventuelt er pårørende, der kan hjælpe midlertidigt.
Der arbejdes på at sikre, at alle får den hjælp, de har mest brug for, også når vejret er udfordrende.
https://soroe.dk/nyheder/2026/feb/status-paa-hjemmeplejen-i-vintervejret