Start det nye år med sjov og festlig yoga hos YOGA 2A.1. Den 17. januar inviteres du til at opleve champagneyoga – hvor yoga møder bobler.
YOGA 2A.1 i Sorø tilbyder en helt særlig oplevelse til årets Nytårstaffel. Arrangementet er en festlig måde at træde ind i det nye år med både bevægelse og samvær. Klassen byder på klassiske yoga-stillinger – men med et glas økologiske bobler i hånden.
Tag glimmertøjet på, tag en ven under armen eller kom alene, og få en anderledes yogaoplevelse. Alle kan deltage - uanset om du har prøvet yoga før eller ej. Bemærk dog, at du skal være over 18 år for at deltage, da der serveres alkohol. Du kan tilmelde dig via deres hjemmeside.
Det hele finder sted hos Yoga 2A.1 på Sorø station, fredag den 17. januar kl. 17.00. Vil du gerne vide mere om YOGA 2A.1 og deres kommende events, kan du følge med på deres Facebookside.