Vi har brug for en dygtig rengøringsassistent til vores dejlige friplejehjem Magdalene Marie i Sorø.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rengøringsassistent til Magdalene Marie
Nybygget friplejehjem i Sorø


Vi har brug for en dygtig rengøringsassistent til vores dejlige friplejehjem Magdalene Marie i Sorø.
Vi står solidt på erfaringerne fra vores 20 øvrige Mariehjem, men for os er det vigtigt at medarbejderne har indflydelse på hvordan vi kommer til at gøre tingene på Magdalene Marie. Vi vil derfor gerne bygge videre på vores fundament med alt det som du kommer med af erfaringer og gode idéer.
Serviceteamet på Magdalene Marie er meget vigtigt! Teamet består af køkken, rengøring og pedel. Teamet skaber noget af det vigtigste, når vi taler om hjemlighed. Det første man bemærker, når man træder ind ad døren, er en blanding af duften af nyvaskede gulve og duften af hjemmelavet mad. Hjemmet fremstår rent og pænt og virker indbydende for alle som kommer hos os. For beboerne har jeres arbejde også stor betydning, da det er med til at skabe trivsel.


Du har erfaring som rengøringsassistent og du sætter en ære i at gøre arbejdet godt.
Vores forventninger til dig:
-Du brænder for at beboernes boliger fremstår rene og pæne.
-Du har forståelse for at arbejdet skal udføres på et bestemt tidspunkt eller på en bestemt måde på grund af beboerens situation.
-Du er god til at sludre med beboerne og kan også motivere dem til at hjælpe med små opgaver.
-Du udviser stor stolthed over dit arbejde, og du ved hvor meget det betyder for den enkelte beboer, men også for alle de andre medarbejdere på Magdalene Marie.
-Du er god til at samarbejde med dine kollegaer i rengøringsteamet og du er god til, at ændre på din plan hvis noget uforudset opstår.
-Du har et godt og smittende humør.

Som person er du imødekommende og er god til at skabe relationer til andre. Du er fleksibel og en teamplayer. Du er god til at få tingene til at glide, og opstår der udfordringer, tager du disse med et smil.
Du trives i en organisation hvor der ikke er langt fra tanke til handling og hvor beboernes trivsel er dit pejlemærke.

Magdalene Marie er en del af Fonden Mariehjemmene og har sin egen bestyrelse. Alle Mariehjem har stærke værdier, som er grundlaget for alt vi laver. Vi skaber hjem og for os er det vigtigt, at beboerne kan leve det liv som de ønsker.

Funktions- og stillingsbeskrivelse for rengøringsassistent.
Stillingen som rengøringsassistent er på 28 t./uge.
Med ansættelse hurtigst muligt.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos souschef Stine Lerke på tlf. 24260044/e-mail: stll@mariehjem.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgningen sendes til magdalene@mariehjem.dk så den er modtaget senest fredag d. 19. april 2024, kl. 12.00.
Der vil blive holdt samtaler løbende.


Plejehjemmet Magdalene Marie er tilknyttet Mariehjemmene i et udviklende fællesskab. Mariehjemmene er en dansk, uafhængig, nonprofitorganisation, som har over 60 års erfaring med etablering, udvikling og drift af plejehjem og sociale tilbud. I dag er Mariehjemmene paraplyorganisation for 12 sociale botilbud og 8 plejehjem for ældre. Magdalene Marie bliver det 9. plejehjem i Mariehjemmene. De næste 2 år bygger vi yderligere 2 nye plejehjem i Helsinge og Kolding. (www.mariehjem.dk)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-28 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

S/I Magdalene Mariehjemmet, Speltvænget, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet