BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med ledelses- og organisationsudvikling, facilitering, coaching samt rådgivning indenfor trivsel og arbejdsmiljø, og kunne du tænke dig at bruge din viden til forbedring af organisationsudvikling og samarbejde i almen praksis?
Vi søger lige nu en udviklingskonsulent til at løfte en opgave, der handler om at udvikle, understøtte og facilitere sund ledelse og organisering i almen praksis i Region Sjælland.
Velkommen til Kvalitetsenheden for Almen Praksis
I KAP-S skal vi gentænke konceptet og sammensætte et helt nyt hold til at varetage POL-indsatsen (Praksisudvikling, Organisation og Ledelse). POL-indsatsen er en implementering af initiativer beskrevet i OK 22 (overenskomst for praktiserende læger 2022). Der er tale om dels en udviklingsopgave, hvor konceptet skal bygge både på noget eksisterende og noget nyt, og dels en direkte understøttelse af almen praksis.
POL-indsatsen tænkes inddelt i forskellige pakker. Afhængigt af de udfordringer den enkelte praksis-organisation præsenterer, skal vi kunne målrette indsatsen for at hjælpe dem videre. Du vil blive tovholder for hvordan og med hvilken POL-indsats, vi bedst tilbyder almen praksis hjælp. De enkelte indsatser understøttes af et samarbejde med en lægefaglig udviklings- og ledelseskonsulent med viden om forbedringstiltag i almen praksis indenfor organisation, ledelse, trivsel og arbejdsmiljø. I KAP-S sekretariatet vil du samarbejde med kollegaer, som har mangeårig erfaring med både kvalitetsudvikling, efteruddannelse i almen praksis samt POL, og de vil kunne understøtte din tovholderfunktion.
Der venter dig mange spændende opgaver
Kvalitet i Almen Praksis –Sjælland er finansieret af overenskomstmidler fra overenskomsten for almen praksis.
KAP-S arbejder med følgende 4 hovedområder:
- Efteruddannelse af praktiserende læger samt klinikpersonale
- DGE (Den små-Gruppebaseret Efteruddannelse) inkl. understøttelse af gruppelederne.
- Efteruddannelseskurser fx Praksispersonaledag samt Store Praksisdag.
- SGE (Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse).
- Modul-modellen der bl.a. tilbyder implementeringsprojekter i egne praksis.
- Kvalitetsudvikling
- Klyngeunderstøttelse herunder udarbejdelse af klyngepakker, understøttelse af klyngekoordinatorer, hjælp med indsamling og fremstilling af data mm.
- Modul-modellen der bl.a. tilbyder implementeringsprojekter i egne praksis
Primært ved POL-S indsatser. For nuværende bl.a. sparring til praksis indenfor:
- Opgaveglidning, arbejdsglæde, konflikthåndtering, stresshåndtering
- Opstartshjælp
- Inspiration til ansættelsessamler, støtte til MUS-samtaler, ledercoaching
- Generationsskifte, møder, ledelse, personale
- IT og Data
- Implementering af fx nationale tiltag som forløbsplaner, web-patient, dosisdispenseret medicin mm. ved datakonsulenterne.
Vores forventninger til dig
- En relevant akademisk baggrund
- Relevant erhvervserfaring
- Erfaring med organisationsudvikling, ledelse, facilitering, coaching og understøttelse af trivsel og godt arbejdsmiljø
- Du er en dygtig kommunikator, som lægger vægt på at opbygge relationer og stærke samarbejder
- Gerne erfaring med almen praksis-området
- Du har mulighed for at præge stillingen, hvis du har særlige kompetencer, der spiller godt ind i opgaveløsningen
- Du har øje for at styrke samarbejdsrelationer og synergier i de faglige snitflader – både internt i KAP-S, i funktionsområdet Kvalitet og Lægemidler samt på tværs af øvrige funktionsområder i Det Nære Sundhedsvæsen
- Du er analytisk, udviklingsorienteret og har sans for at tænke nye veje
- Lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning, og ønskes besat pr. 1. november 2023.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Regionshuset i Sorø. Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.
Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Afhængigt af kvalifikationer ansættes du som chefkonsulent eller specialkonsulent.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 15. september 2023.
Vi forventer, at samtaler afvikles 20. september og 21. september 2023
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne Konstitueret funktionschef for Kvalitet og Lægemidler, Kitten Engell Weber tlf: 93569492
Du kan læse mere om KEU og KAP-S på www.kap-s.dk
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen varetager de sundhedsopgaver som ligger før og efter sygehusdelen.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Du kan læse mere om strategien 2022 - 2025 Region Sjælland - For borgerne og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.
Du kan også se vores organisationsdiagram.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37036&linkref=23459&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892249