Udviklingskonsulent i Sorø Kommune med fokus på sundhed og tværsektorielt samarbejde

dato

– tæt på beslutningerne, tæt på praksis, tillid til din faglighed

Har du solid erfaring fra sundhedsområdet – og trives du i krydsfeltet mellem faglighed, ledelse og politik? Kan du navigere sikkert i en kommunal hverdag, tage ansvar for komplekse opgaver og få ting til at ske i praksis? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en udviklingskonsulent, der kender den kommunale virkelighed, har styr på sit håndværk og har lyst til at bruge sin erfaring i en lille kommune, hvor der er kort vej fra beslutning til handling.

Hvorfor Sorø?
I Sorø Kommune er du helt inde i det politiske maskinrum og arbejder i en organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde. Her får du mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk i en kommune, hvor din viden og erfaring reelt er med til at forme retning og løsninger på sundhedsområdet.
Du bliver en del af et konsulentteam på tre og et sekretariat på 12, hvor vi hjælper hinanden, deler viden, har højt tempo og gode grin – og en fælles lyst til at få tingene til at fungere i praksis.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Du får en bred rolle på social-, ældre- og sundhedsområdet med sundhedsområdet som dit primære fokus. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Sundhedscenteret og spille en central rolle i at understøtte både faglig udvikling, implementering og samarbejde på tværs af organisationen.
En vigtig del af jobbet er det tværsektorielle samarbejde med regionen – herunder arbejdet med at få Sundhedsreformen omsat til konkret kommunal praksis.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Udvikle, kvalificere og implementere strategier og indsatser på sundhedsområdet i tæt samarbejde med Sundhedscenteret
  • Bidrage aktivt til implementeringen af Sundhedsreformen i samarbejde med kommunens projektleder
  • Understøtte det tværsektorielle samarbejde med region og andre kommuner
  • Udarbejde og kvalitetssikre politiske sager og dagsordener – særligt til Sundheds- og Ældreudvalget
  • Forberede, strukturere og facilitere møder, både internt og eksternt (fx i Kommunalt Lægeligt Udvalg)
  • Følge politiske og administrative initiativer, lovgivning og aftaler på sundhedsområdet og omsætte dem til brugbar rådgivning for direktionen
  • Tage ansvar for projektledelse – eller indgå som faglig nøglespiller i udvalgte udviklingsprojekter
Opgaverne udvikler sig over tid, og du får stor indflydelse på, hvordan din rolle formes.

Hvem er du?
Du har en relevant akademisk uddannelse og flere års erfaring fra sundhedsområdet – gerne fra en kommune eller i tæt samarbejde med kommuner. Du forstår den kommunale kontekst, har blik for både drift, udvikling og politik og kan arbejde sikkert i et felt med mange interessenter.
Du lykkes i rollen, hvis du:
  • Har solid praktisk erfaring med projektledelse og implementering
  • Har indgående kendskab til sundhedsområdet og trives i samarbejdet med faglige miljøer som Sundhedscenteret
  • Har stærke sekretariatskompetencer og kan levere klare og anvendelige oplæg til ledelse og politikere
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og bidrager aktivt med nye idéer og løsninger
  • Har gode samarbejdsevner, kan navigere tværfagligt og tværorganisatorisk og er åben for de forskelligartede opgaver, der kommer ad hoc i en lille kommune

Hvad tilbyder vi?
  • En central og indflydelsesrig rolle på sundhedsområdet i en lille kommune
  • Tæt samarbejde med Sundhedscenteret, direktion, centerledelse og det politiske niveau
  • Et fagligt stærkt og uformelt sekretariat med høj tillid og godt kollegaskab
  • Fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • En leder, der prioriterer dialog, tillid og trivsel

Klar til næste skridt?
Send din ansøgning senest mandag d. 16. februar 2026
Vi holder 1. samtale fredag den 20. februar og 2. samtale mandag den 23. februar.
Ansættelsesdato 1. april
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Sheila Flyckt Chemnitz på telefon 26 51 24 76.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CSS Sekretariat, Rådhusvej, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/33e29012-f753-4df1-872e-9a7584ed99a1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet