Uddannelseskonsulent til Koncern HR Uddannelse og Udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med uddannelse på strategisk niveau og trives du i et kreativt og innovativt miljø? Har du AC baggrund og vil du være med til at realisere visionen om at skabe de bedste rammer for strategisk kompetenceudvikling og uddannelse i Region Sjælland? Så er det dig vi søger

Lidt om os

Koncern HR – Uddannelse og Udvikling er en enhed, der arbejder med HR-strategisk udvikling, uddannelse og implementering af HR strategier. Vi udvikler blandt andet strategisk forankret uddannelse og kurser, der skal sikre, at Region Sjælland også i fremtiden har de rigtige kompetencer. Vi bidrager især til udviklingsprojekter, undervisning og sagsbehandling, der har en tæt kobling til Regionens strategiske mål og virksomhedsområdernes behov. Derudover har vi et tæt samarbejde med regionens enheder og vores eksterne samarbejdspartnere f.eks. uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner.

Vores aktiviteter på uddannelsesområdet spænder fra strategisk grunduddannelse, til udvikling og implementering af efteruddannelse, og kursusadministration.

Din profil kunne se sådan ud

Du har interesse for uddannelse på strategisk niveau. Du kan lede projekter, og ser forandrings- og implementeringsprocesser som en naturlig del af et projekt.

Du har pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer, er en stærk skriftlig formidler, og trives i et miljø, hvor opgaver bedst løses i fællesskab med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du arbejder systematisk og trives med en blanding af udviklings- og administrative opgaver.

Du er uddannet på master eller kandidatniveau indenfor eksempelvis samfundsfag, uddannelsesvidenskab eller organisatorisk læring.

Det vil være en fordel, hvis du har forståelse og erfaring fra arbejde i en politisk styret organisation, da det er vigtigt, at du har en veludviklet sans for at arbejde i en stor organisation som Region Sjælland. Desuden er det vigtigt, at du er initiativrig og udadvendt.

Arbejdsopgaverne

Stillingen er særligt rettet mod aktiviteter, der understøtter regionens strategiske indsatsområder indenfor uddannelse. Du vil derfor skulle bidrage til:

  • Sagsbehandling og udvikling af tiltag indenfor det uddannelsesstrategiske område med betydning for regionens uddannelsesfunktion, uddannelsesbehov, og rekrutteringsgrundlag, især i forhold til udfordringen med at tilrette og skabe efter- og videreuddannelse (EUD og MVU niveau), der matcher regionens fremtidige kompetencemæssige behov

  • Samarbejdet om nye indsatser i relation til udvikling, organisering, implementering og planlægning af efteruddannelsesaktiviteter

  • Koordinering og sekretariatsbistand i forhold til uddannelsesmæssige udviklingsfora

Det er vigtigt at du:

  • Kan projektstyre udviklingsprocesser og komme sikkert i mål ved brug af tovholder-, koordinator- og facilitatorrollen

  • Kan kommunikere komplekse emner både mundtligt og skriftligt på en let forståelig måde til beslutningstagere, medarbejdere og andre aktører på regionalt og nationalt niveau.

  • Kan sætte dig ind i komplekse uddannelsesmæssige områder, og kan agere i dem

  • Har kendskab til uddannelsesområdet, og har arbejdet i en politisk ledet organisation

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en stor offentlig organisation med et fagligt inspirerende og udviklingsorienteret miljø med gode samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder i teams, og hvor der samtidig er plads til selvstændighed i opgaveløsningen.

Vi har fleksibilitet i forhold til planlægning, og mulighed for hjemmearbejde, så der kan skabes balance mellem arbejde og privatliv, og vi lægger vægt på at have en sund og meningsfuld arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder.

Praktisk

Vi har til huse i Regionshuset i Sorø, men der være kørsel i mindre omfang forbundet med jobbet. Kørsel afregnes pr. kørt kilometer.

Ansøgningsproces

Svarfrist er den 16. maj 2024.

Der afholdes første samtalerunde den 28. maj 2024 og en evt. anden samtalerunde den 30. maj 2024.

Stillingen er på 37 t./ugen og er til besættelse pr. 1. august 2024 eller før. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du er meget velkommen til at kontakte funktionschef Ann Maria Kromann Halse på tlf. 29 17 51 35, eller chefkonsulent Amalie Østerberg Rump på tlf. 93576027 for at høre mere om stillingen og vores arbejdsplads.

Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029260

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet