Sorø Sundhed og Omsorg – Plejecentrene – Holbergcentret, Mølleparken, Egecentret, Slaglille og Lynge søger Fysioterapeuter og Ergoterapeuter
Vil du være med til at skabe livskvalitet på Sorø Kommunes plejecentre? Så har vi 3 nye terapeutstillinger – kom og vær med til at udvikle helhedspleje for vores beboere
Vi har en unik mulighed: Sorø Kommune opretter tre nye terapeutstillinger på vores plejecentre.
Her får du en central rolle i at styrke beboernes livskvalitet og udvikle træningsindsatsen i samarbejde med dygtige kollegaer.
Vi tilbyder
Du bliver en del af de velfungerende plejecentre med høj faglighed, hvor vi arbejder tværfagligt og har fokus på både fysisk og mental trivsel. Her er plads til faglig sparring og udvikling – samt du får stor indflydelse på, hvordan vi styrker indsatsen for beboerne.
Vi søger tre terapeuter til:
En til Mølleparken i Dianalund
En til Holbergcentret i Sorø
En til De tre små plejecentre – Egecenteret, Slaglille Plejeboliger og Lynge Plejeboliger
Vi forventer et godt samarbejde mellem de tre terapeuter, hvor I kan supplere hinandens kompetencer på tværs af centrene og at I mødes til faglig sparring.
Opgaverne vil blandt andet være:
ADL vurdering
Hverdagstræning
Gennemførelse af genoptræningsplaner
Udredning for dysfagi
Vores plejecentre har beboere med somatiske-, kognitive udfordringer og mange har en demensdiagnose.
Dagligdagen er præget af mange opgaver omkring borgerne – trods det, er der plads til udvikling af kompetencer og at have fokus på trivslen.
Vi vægter arbejdsmiljø højt – vi møder hinanden med smil og gensidig tillid.
Der er fælles introduktion for alle nye medarbejdere i Sorø Sundhed og Omsorg samt et individuelt introduktionsforløb i afdelingen.
Kollegaerne og lederen hjælper dig godt i gang med dit nye job.
Vi søger dig som:
er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut
har interesse for vores ældre beboere
evt. med fordel har erfaring med eller kendskab til metoder som neuropædagogik, Marte Meo, eller lignende, der understøtter relationer, kommunikation og borgerens ressourcer
har kørekort, så du kan samarbejde på tværs af centrene
vægter dokumentation højt for at sikre kontinuitet omkring borgeren i hverdagen
er ansvarsbevidst og har interesse i egen og kollegaers fælles faglige udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste på 37 timer/ugentlig
Arbejdet vil primært være i dagvagt i hverdagene, men der kan være behov for at mødes med aftenvagter eller afløsere i weekenderne.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV
Samtaler forventes afholdt d. 21. januar og d. 22. januar
Tiltrædelse 1. marts 2026
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sorø Sundhed og Omsorg, Rådhusvej, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1937e19d-0edd-41dd-8364-aa4c5cd975ff