Talepædagog/logopæd søges til specialskole - Gør en forskel for elever med komplekse indlæringsvanskeligheder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Supercenteret Sorø Borgerskole har en ledig deltidsstilling som talepædagog/logopæd svarende til 8-10 timer om ugen. Hvis det ønskes vil der være mulighed for at supplere timetallet med pædagogisk arbejde på lige fod med øvrigt personale, således stillingen kan svare til en 30-37 timers stilling.

Vi søger en kollega, der i samarbejde med klasseteamet kan være med til at forestå og planlægge den daglige talepædagogiske træning og være med til at sætte retning på Supercenterets udvikling inden for det kommunikative område både verbalt og visuelt samt udvikle materialer til hver enkelt elev.

Om os

Over de seneste år har Supercenteret modtaget flere elever med sproglige udfordringer, udtalevanskeligheder eller uden sprog, ligesom vores elevtal er steget til nu 52 elever med komplekse indlæringsvanskeligheder herunder en stor gruppe elever med autisme eller opmærksomhedsforstyrrelser. Af de 52 elever vil ca 15-20 af dem have talepædagogiske forløb af forskellig art. Supercenteret på Sorø Borgerskole er Sorø Kommunes specialskoletilbud for børn og unge med komplekse indlæringsvanskeligheder og er beliggende på en almen folkeskole. Eleverne er inddelt efter både alder, funktionsniveau og læringsbehov i 8 grupper. Vores grupper kan variere i størrelse og rummer pt mellem 4-9 elever. Vi har elever fra 0. - 10. klassetrin, og samarbejder bl.a. med talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, samt PPR.

Om stillingen
 Stillingen i Supercenteret er meget praksisnær og vil typisk bestå af forskellige forløb, som du planlægger og sætter i værk med eleverne. Du vil skulle lave materialer klar og have en vejledende og formidlende rolle i forhold til teamets personale, således de kan fortsætte træningen med eleverne, når du ikke er i klassen. Alt arbejde med test og sprogvurderinger foretages af logopæden fra PPR, som du vil have et tæt samarbejde med i forhold til sparring og elevsager. Opgaver vi bl.a. arbejder med i Supercenteret er TTT, visuel understøttelse, GRID3 og tidligere også GoTalkNow, dyspraksi, udtalevanskeligheder, samspil. Forløb kan være individuelle eller på hold.

Om dig

Vi håber, du på forhånd har viden fra det specialiserede børne/unge område, men forventer naturligvis ikke, at du ved alt på forhånd. Kendskab til autisme vil være en fordel. Som intro i stillingen vil du være med i de enkelte teams, lære både børn og voksne at kende, ligesom du vil blive sat ind i de forskellige elevers vanskeligheder hen ad vejen. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at være en del af vores udviklende fællesskab og kan være med til at bringe ny faglighed til vores arbejdsplads.

Du brænder for dit fag og trives med mange samtidige opgaver, hvoraf nogle skal løses selvstændigt, mens andre løses i fællesskab med udgangspunkt i vores værdier og målgruppe.

Vi forventer at du kan dokumentere, skrive statusrapporter og mål-handleplaner på de elever du arbejder med, ligesom du kan være rolig, varm og tydelig i kontakten med både børn og forældre. Du er struktureret og har lyst til at blive en vigtig del af børnenes hverdag.
Supercenteret kan tilbyde:

  • En mulighed for at gøre en forskel for en masse skønne elever.
  • En specialskole i udvikling med fokus på fællesskaber og hvor din personlige indflydelse gøres gældende.
  • Et undervisningsmiljø med det enkelte barn i centrum ud fra et helhedssyn.
  • Tæt teamsamarbejde og kollegiale fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden.
  • Tæt forældresamarbejde

Vores pædagogiske grundlag er beskrevet via 10 pejlemærker, som kan ses via: Pædagogiske pejlemærker

Stillingen er på 8-10 timer med mulighed for øget timetal. Løn efter gældende overenskomst og med start 1. oktober eller hurtigst muligt. I din ansøgning må du meget gerne nævne, hvordan du ønsker timetallet skal være, og om du ønsker timer udover den talepædagogiske del.

Vedhæft eksamensbeviser.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Sorø Kommune er røgfri arbejdsplads.

For yderligere oplysninger kontakt Supercenterets afdelingsleder Michael Holm tlf. 29473964 eller Skoleleder Malene Härstedt tlf. 61144401

Ansøgningsfristen er den 27. august 2024. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 29/8 mellem 14-17.
 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Alleen 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097611

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet