BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kvalitetsassistent – Hørkram, Sorø
Vi søger en ansvarsbevidst kvalitetsassistent, der kan balancere mellem at arbejde selvstændigt efter oplæring, søge og give råd til kolleger, og orientere kvalitetschefen i tilstrækkelig grad. Du skal være villig til at tilegne dig nye kompetencer for at styrke afdelingen og have mod på at udføre inspektioner i vores forskellige afdelinger.
I Hørkrams kvalitetsafdeling bliver du en del af et lille, effektivt team i Sorø bestående af fire personer. Vi arbejder dog tæt sammen med mange andre afdelinger for at sikre høj kvalitet og fødevaresikkerhed. Vi dækker koncernens 3 centre i Norden i henholdsvis Sorø, Aarhus og Malmø. Vi har egne kødopskæringer og en fiskeproduktion. Vi har forskellige certificeringer, herunder fx IFS Logistics, MSC/ASC og er økologigodkendte. Jobbet kræver praktisk og direkte engagement i arbejdsopgaverne.
Dine arbejdsopgaver:
- Håndtering af kundereklamationer
- Kontrol af mærkning
- Opfølgning på afvigelser
- Udførelse af sporbarhedstests
- Gennemførelse af tilbagekaldelser
- Andre opgaver relateret til vores kvalitetsstyringssystemer
Dine kvalifikationer:
- Relevant uddannelse (fx professionsbachelor i ernæring og sundhed, procesteknolog, fødevareteknolog) og gerne praktisk erfaring fra en lignende stilling
- Kendskab til fødevarer og fødevarelovgivning
- Du er velformuleret på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
- Du har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til udfordringer
- Du er initiativrig og ser muligheder i stedet for begrænsninger
- Du tager ansvar og trives med at håndtere mange opgaver i en dynamisk og uforudsigelig hverdag, hvor du er god til at prioritere
- Du skal kunne kommunikere med forskellige typer af mennesker og kunne formidle viden ved fx undervisning.
Vi tilbyder:
- Et alsidigt job, der byder på mange spændende udfordringer
- En grundig indføring i din arbejdsfunktion og løbende sparring
- En på sigt selvstændig og udfordrende rolle med gode muligheder for kompetenceudvikling
- En spændende stilling i en positiv afdeling
- Uformel omgangstone
Ansættelse og arbejdstid:
Stillingen er på fuld tid med et antal tilbagekaldelsesvagter pr. måned. Aflønning sker efter erfaring og kvalifikationer inkl. pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.
Arbejdstiden er normalt fra kl. 8.00-16.00.
Vi indkalder til samtaler løbende med tiltrædelse 1. september.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kvalitetschef Lene Buss på tlf. 40 24 54 59.
Vi ser frem til at høre fra dig!
www.hoka.dk
Vi er landsdækkende totalleverandør til foodservice-markedet og er én af de tre største cateringgrossister i Danmark. Med et alsidigt sortiment på mere end 32.000 unikke varenumre, fokuserer vi på fødevaresikkerhed, kvalitet, leveringssikkerhed og fleksibilitet for vores kunders behov. Vi arbejder altid på at gøre vores kunders hverdag så nem som muligt.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8bb95678)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hørkram Foodservice A/S, Centervej, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075939