Sorø Sundhed og Omsorg - Egecentret / Rehabiliteringscentret søger SSA

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med til at skabe en positiv forandring i livet for mennesker i svære livssituationer. Kan du skabe ro og tryghed for både borgerne og deres pårørende. Trives du med variation i opgaver.
Vi åbner 2 ekstra rehabiliteringspladser. Derfor søger vi nye kolleger til stillinger i blandede vagter.
Der er mulighed for en stilling på det antal timer du ønsker, og du har indflydelse på din vagtplan. Alle tager del i vagtdækningen, når vores faste aften- eller nattevagter er fraværende, ligesom vores faste aften- og nattevagt hjælper med at dække dagvagten ved fravær.

Dine vigtigste opgaver: 
Som dagvagt har du sammen med typiske 6-7 andre kolleger ansvaret for borgerne. Borgerne er på rehabilitering på grund af behov for genoptræning eller vurdering og kommer typisk med komplekse problemstillinger, i forlængelse af et hospitalsophold. Rehabiliteringspladserne modtager og udskriver 1-3 borgere om ugen. Samarbejdet omkring borgerens forløb foregår med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.

  • Du får mulighed for at bruge en rehabiliterende tilgang til borgeren
  • Du skal sammen med dine kolleger yde pleje som understøtter pleje og egenomsorg hos borger
  • Du skal i fællesskab med din kolleger yde en situationsorienteret pleje, der imødekommer borgers behov på en kompetent, respektfuld og empatisk måde
  • Du skal være med til at skabe ro, og de bedste rammer for, at borgeren er frisk til træning
  • Du skal gennem kommunikation med borger og pårørende sikre, at de oplever tryghed og omsorg i deres forløb
Om os:
  • Introduktionen består både af praktisk introduktion i gruppen og en mere teoretisk del som er fælles i Sundhed og Omsorg. En del af introduktionen foregår virtuelt og der stilles teknologi til rådighed
  • Dagligdagen er præget af mange opgaver omkring borgerne, trods det er der plads til udvikling af kompetencer og at have fokus på trivslen, da vi vægter arbejdsmiljøet højt
  • Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i det daglige
  • Der er en god atmosfære med nærvær fra ledelse til medarbejdere og omvendt. Rent fysisk bestræber ledelsen sig på jævnligt at være til stede ved vagtens ophør
  • Vi er en lille kommune midt på Sjælland, hvor det er nemt at komme til med tog, bus og bil
Om dig:
  • Du har kendskab eller lyst til at lære om pleje og sygepleje til medicinske patienter med komplekse problemstillinger
  • Du har kendskab eller interesse for grundlæggende pleje til borgere med genoptræningsbehov efter apoplexi eller ortopædkirurgi
  • Du kan møde borgeren gennem dialog, nærvær og omsorg
  • Du kan lide at samarbejde og bidrage til teamet både fagligt og socialt
  • Du vægter dokumentation højt for at sikre kontinuitet omkring borgeren i hverdagen
Løn og ansættelsesvilkår:
  • Stillingen er fast stilling på 32-37 timer om ugen
  • Arbejde hver 2. eller 3. weekend
  • Tiltrædelse 01.02.2024 eller snarest
  • Samtaler afholdes løbende



Sorø Sundhed og Omsorg var i 2019 nomineret til Arbejdsmiljøprisen i psykisk arbejdsmiljø
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Fægangen 1, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965289

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet