BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en forskel og levere rigtig god service iklædt stor faglighed og et smil? Kan du lide at have travlt og samtidig have det sjovt med dine kolleger? Kan du lide en alsidig dag med mange forskellige opgaver?
Så har vi lige den rigtige stilling til dig!
Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift – Bygningsdrift har ansvaret for at vedligeholde og drifte kommunens 83 ejendomme. Vi løser derfor en bred vifte af opgaver på skoler, institutioner, plejecentre, haller og idrætsanlæg. I alt er vi ca. 95 medarbejdere.
Vi er organiseret i geografiske teams på 15 - 30 medarbejdere.
Du er velkommen til at læse mere om vores kommune på dette link:
http://soroe.dk/
Opgaven:
Som teknisk servicemedarbejder vil du få en travl hverdag med mange forskellige opgaver. Vi søger derfor en medarbejder med kompetencer indenfor:
- Ind- og udvendig vedligeholdelse af bygninger
- Arbejde med grønne arealer og vinterservice
- Arbejde med ejendomsservice i bred forstand
- Tekniske installationer
Vi forventer, at du:
- måske har en uddannelse som ejendomsservicetekniker, har håndværksmæssig baggrund eller lignende
- at du har interesse, lyst og evner til at videregive din viden til fælles udvikling af området – da du også arbejder sammen med elever og praktikanter
- betragter samarbejde på tværs som en naturlig samarbejdsform – herunder samarbejde med brugerne
- vil indgå som en del af et team i stadig udvikling
- har kørekort, minimum kategori B
- betragter IT som et naturligt værktøj i dit arbejde
- kan indgå i vinterberedskabet
Vi søger en person, som:
- kan arbejde selvstændigt, effektivt og går efter de gode løsninger
- er både fordomsfri og imødekommende overfor såvel kolleger som borgere
- kan bevare overblikket i en travl hverdag
- er udadvendt
- er god til at lære fra sig
- har let ved at skabe dialog.
Vi tilbyder:
- Frihed under ansvar
- Masser af opgaver, hvor du selv kan gøre en stor forskel
- Godt 95 engagerede kollegaer fyldt med godt humør og engagement
- God trivsel gennem sociale arrangementer, kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden er 37 timer. Arbejdstiden er mandag til torsdag 7-15, fredag 7-14:30.
Løn, ansættelsesvilkår og pension efter gældende overenskomst. For alle medarbejdere gælder, at uanset hvad man primært er ansat til, skal alle være indstillet på at udføre de opgaver, der er behov for.
Generelle oplysninger:
Stillingen ønskes besat senest den 1. januar 2024.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Mikael Gangsted på telefon 2945 9014
Ansøgningsfrist onsdag d. 22. november 2023 kl. 23:59.
Husk at vedhæfte eller indsætte billede af dig i ansøgningen.
Ansættelsessamtaler finder sted mandag d. 27. november
Hvis det bliver dig, der skal til samtale, får du en mail torsdag den 23 november 2023.
I mailen får du et link, hvor du selv kan booke tidspunkt til samtalen.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941281