Sorø Kommunale Tandpleje søger Tandlæge til barselsvikariat pr. 1.12.2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sorø Kommunale Tandpleje søger Tandlæge til barselsvikariat pr. 1.12.2023:

Vi søger en barselsvikar på 21- 35 timer om ugen (alt efter ansøgers ønsker og match med driften af klinikken) - indtil barslen ophører.

Hvis du er kvalitetsbevidst, engageret, effektiv, og loyal, og trives i et arbejdsmiljø med højt til loftet og tid til et godt grin, er du mere end velkommen i Sorø.
Vores tandpleje er kendt for at være veldrevet på alle områder med høj trivsel og lavt sygefravær.
Der er ca. 7000 børn og unge i kommunen som modtager alle behandlingstiltag, herunder også tandreguleringsbehandling på vores flotte centralklinik i Sorø. Dette giver et enestående tværfagligt samarbejde, og du får en spændende og varieret arbejdsdag i tæt samarbejde med alle dine 23 kollegaer i Tandplejen.

Det kirurgiske arbejde på klinikken varetages af vores højt kvalificerede tandlæger, ofte i tæt dialog med specialtandlægen, ligesom vi også selv varetager behandlinger i GA for egne og andre kommuners patienter i tæt samarbejde med vores narkoseteam.

Vi har også omsorgstandpleje og Hygiejne-Team for ca. 80 ældre både på klinikken og ude i borgerens hjem.

Vi har også et særligt fokus på tværfagligt samarbejde med vores dygtige kollegaer i de andre områder i Sorø kommune fx sundhedsplejen, høretalekonsulenterne og privat praktiserende tandlæger.

Vi arbejder med journalsystemet Soltec og røntgenprogrammet Romexis. Det vil være en fordel at have kendskab til Soltec, men ikke et krav.

Tiltrædelse den 1. december 2023 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist er 19.9.2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 11.10.2023 kl. 8-15.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Overtandlæge Katja Thor på telefon 57 87 67 51 / mobil: 29 46 05 86 eller mail: kath@soroe.dk eller Tandlæge Tobias Hansen 57 87 67 50/ mobil: 51 78 98 91 eller mail: tbha@soroe.dk

Bemærk:
Ansøgninger der ikke modtages via Emply-systemet kommer desværre ikke i betragtning.
Straffe- og børneattest bliver indhentet før endelig ansættelse. Dette er et krav, når der arbejdes med børn under 15 år.
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 6, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://soroe.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=2aa384b5-dc0c-4b3b-a0d5-884cc963dc73

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892216

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet