Sorø-borger overfaldet i Ringsted: Politiet søger vidner

dato

En 20-årig mand fra Sorø blev overfaldet af tre maskerede mænd i Nørregade, Ringsted. Politiet modtog anmeldelsen kl. 22.10. Den unge mand blev slået med et knytnæveslag og sparket flere gange, før de tre gerningsmænd flygtede fra stedet.

Den 20-årige var blevet inviteret til en fest af en kvindelig bekendt, men blev i stedet mødt af de tre mænd ved ankomsten. Gerningsmændene beskrives som værende mellem 20 og 30 år, lyse i huden, hvoraf to var spinkle af bygning og iført sort tøj, mens den tredje var af almindelig kropsbygning og iført en hvid jakke.

Politiet arbejder på at klarlægge motivet bag overfaldet og søger vidner, der måtte have set noget i forbindelse med hændelsen.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi