BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Din næste karrieremulighed venter på dig
Vil du arbejde i en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation, der har som mål at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? Har du lyst til at bidrage til videreudviklingen af vores økonomistyring? Trives du med en vekselvirkning mellem analyse, rapportering og rollen som forretningspartner for vores ledere?
Så har vi masser at byde på!
Velkommen til dit team
Hos os vil du opleve mange muligheder for faglige udfordringer og personlig udvikling i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med et stærkt fagligt fællesskab. Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for sundhedsopgaverne før og efter sygehusdelen. Derfor vil du bidrage til et område, der er helt centralt i velfærdssamfundet.
Der venter dig mange spændende opgaver
Du bliver en del af teamet “Budget og økonomi”, hvor vi arbejder med budgettering, økonomiopfølgning, rapportering, business cases og økonomiunderstøttelse af vores ledere.
Eksempler på opgaver kan være:
- Økonomisk opfølgning for lægevagten, hvor du fungerer som forretningspartner for den ansvarlige leder.
- Koordinering og udvikling af den månedlige økonomirapporteringspakke til virksomhedsledelsen.
Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega, der kan bidrage til vores team med stærke faglige kompetencer og erfaring. Du skal have en kandidatuddannelse inden for økonomi, business controlling eller regnskab. Derudover forventer vi, at du:
- Har den økonomiske og regnskabsmæssige værktøjskasse i orden.
- Har erfaring med budget, prognoser og ledelsesrapportering.
- Har relevant erfaring fra en offentlig, politisk styret organisation.
Vi lægger også vægt på, at du:
- Kan lave økonomiske beregninger og business cases og omsætte dem til gode, velskrevne administrative og politiske oplæg og indstillinger.
- Har et naturligt strategisk overblik og lyst til at udvikle områdets opgaveløsning.
- Er struktureret og selvstændigt kan koordinere og drive processer, også når der er korte deadlines, så slutprodukter sikres.
- Trives med at tage ansvar for både det faglige og strategiske indhold i opgaver og leverancer og repræsentere området overfor interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Er komfortabel i og motiveres af dialog i øjenhøjde med ledere og kolleger med andre fagligheder for at sikre, at vi når i mål med et resultat, vi er stolte af.
- Er teamplayer med fokus på, at både du og teamet når i mål.
- Er god til at undre dig, se på tværs, står på et fagligt solidt grundlag og har mod til at udfordre perspektiver på en respektfuld og anerkendende måde.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og med flekstidsordning og ønskes besat pr. 1. november 2024.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er regionshuset i Sorø, Alléen 15, 4180 Sorø.
Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.
Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 15. september 2024.
Vi forventer, at første samtalerunde afvikles virtuelt den 19. september 2024 og en eventuel 2. samtalerunde forventes afviklet den 23. september 2024.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne funktionschef Karen Bitsch på tlf: 20 35 12 40 eller mail kbit@regionsjaelland.dk.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:
Derudover kan du også se mere her:
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104656