Søges: Engageret Pædagog til Team C på Bofællesskabet Skovglimt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da den pædagog vi havde valgt at tilbyde stillingen desværre sprang fra i sidste øjeblik, så søger vi igen en dygtig engageret pædagog til at yde støtte til vores skønne unge mennesker i Team C. 
 
Om Stillingen
Bofællesskabet Skovglimt er et botilbud for borgere i alderen 18 - 90 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og det er hjem for 23 skønne mennesker, der hver især er tilknyttet et af bofællesskabets 3 teams. I Team C er der 6 borgere tilknyttet. 

Arbejdet på Skovglimt tager sit afsæt i en neuropædagogisk forståelsesramme og med et habiliserende sigte. Jobbet indeholder er bredt spektrum af opgaver fra praktiske daglige gøremål, til jeg-støttende samtaler, ADL træning og samarbejde med pårørende og andre aktører der har relevans for borgeren. Du skal indgå som kontaktperson for en eller flere af borgene i bofællesskabet hvilket blandt andet indebærer at give støtte til økonomihåndtering.

Borgerne i Team C skal have støtte til at skabe struktur i hverdagen, støtte til at agere i det sociale rum, guidning i forhold til livets mangeartede udfordringer, guidning i forhold til kost/motion mv 
 
Vi søger:

  • En uddannet pædagog eller pædagogisk assistent med lyst til at være en del af et tværfagligt team, hvor vi respekterer hinandens faglighed og gerne vil spille hinanden gode.
  • En kollega, der tror på, at borgeren skal være i centrum for vores indsats og er den der er bedst til at definere, hvad der er vigtigst i hans eller hendes liv.  
  • En fagligt velfunderet kollega, der både kan arbejde selvstædigt, struktureret og målrettet og samtidig være en god teamplayer.
  • En kollega, der har kendskab til at arbejde recovery orienteret.
Vores væsentligste forventninger til dine kvalifikationer er, at du:
  • har erfaring fra handicapområdet eller lyst til at lærer.
  • er åben og reflekterende.
  • er rummelig og fleksibel.
  • kan og vil være en kollega der medvirker til alles gode arbejdsmiljø.
  • har gode skriftlige kompetencer og er fortrolig med elektronisk dokumentation.
  • har almindeligt B kørekort og er tryg ved også at køre større biler (det er et krav - stillingen kan ikke bestrides uden).
  • at du kan se en værdi i at hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og give en hånd med, hvor der er brug for det.
 Af os kan du forvente, at vi:
  • inviterer til, at du bliver en aktiv medspiller i personalegruppen og giver mulighed for i samarbejde med dine kollegaer og teamleder, at tage ansvar for udviklingen af gode løsninger for borgerne.
  • bidrager til, at du kan deltage aktivt både i din egen, kollegaernes og beboernes udvikling.
  • tilbyder relevante kurser.
  • har fast supervision.
  • Sorø Kommune indgår i et partnerskab sammen med Bolig- og Socialstyrelsen og 4 andre kommuner i Danmark, hvis opgave er at udvikle den recovery orienterede rehabiliterende tilgang til handicapområdet. Det betyder at vi har stort fokus på at borgerens stemme blive tydelig i alle vores indsatser. Ligeledes vil der være en del kompetenceudvikling i samarbejde med socialstyrelsen. 
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-37 timer om ugen og er til besættelse pr. 1.9.2024 eller snarest muligt. 
Vi forventer at holde samtaler d. 20.9.24 i tidsrummet 11 til 13. Hvis ikke du har mulighed for at deltage der, bedes du gøre opmærksom på det i ansøgningen. 
 
Løn i følge overenskomst.
 
Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.00-23.00 med weekendarbejde hver anden weekend. En typisk arbejdsdag er på 8 - 10 timer. Skovglimt er et døgntilbud, hvorfor vi har åbent året rundt - også i weekender og på helligdage. Aftenvagter vil være en del af vagtplanen.
 
Ansættelse er på betingelse af tilfredsstillende straffeattest.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, bedes du rette henvendelse til Teamleder Christina Kronkvist Jensen
Mobil: 30514675
E-mail: ckroj@soroe.dk
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 6, 1., 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103446

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet