BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Sorø udvider vi det nuværende beskæftigelsestilbud (SL §103) med et medie-værksted. Et medie-værksted hvor borgere med betydelige nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne i beskyttet beskæftigelse får mulighed for at arbejde med forskellige former for grafisk design, fotografering og optagelse/klip/redigering af film.
Har du de kommunikations- og IT-færdigheder der skal til for at skabe gode rammer for borgernes udvikling og læring indenfor arbejdet med medier i beskyttet beskæftigelse, og har du lyst til at være med til at sætte dit præg på etableringen af tilbuddet, så er denne stilling måske lige noget for dig?
Du skal kunne se dig selv indtænke lokale samarbejdspartnere i tilbuddet, ligesom du skal kunne sikre, at praksis og produktion er en central del af hverdagen. Vi ser gerne, at du kan omsætte din viden og kompetencer til en hverdag for borgerne, der er varieret, eksperimenterende, produktiv, lærerig og sjov. Du bliver en vigtig medspiller i at understøtte borgernes faglige, sociale og personlige udvikling ved at understøtte fællesskaber internt som eksternt.
Du bliver også en del af den nye afklaringsindsatsen for 5 unge (16 ½ -25 år) i et årigt beskæftigelsesforløb, hvor hovedformålet er en afdækning og udvikling af de unges faglige, social og personlige færdigheder og kompetencer, hvori beskæftigelsen primært foregår i Medie-værkstedet og Produktionsværkstedet.
Du bliver en del af et samlet produktionsteam på 8 medarbejdere der drifter de tre værksteder – produktionen (Krydderen), savværket (Elefantgården) og det kommende medieværksted. Du kan læse om værkstederne her:
Aktivitets- og dagtilbud | Sorø Kommune (soroe.dk)
Vi forventer:
- At du har relevant mediefaglig og pædagogisk baggrund
- At du er god til at igangsætte, instruere og give plads til borgernes behov, og har fokus på deres ressourcer og muligheder
- At du bærer håbet og troen på borgernes muligheder, og de veje der skaber værdi og giver mening for dem
- At du er ide- og initiativrig
- At du kan dokumentere i forhold til den enkelte borgers mål og delmål, og udarbejde samlet status til opfølgningsmøder med sagsbehandlere
- At du på samme tid har blik for den enkelte borger og for fællesskabet
- At du er en holdspiller der forstår at kerneopgaven løses bedst i et samarbejde med borger og kollegaer
- At du er en aktiv medspiller i personalegruppen, og ser muligheder for i et samarbejde med dine kollegaer og teamleder, at tage ansvar for udviklingen af de gode løsninger for borgeren
- At du kan manøvrere i et fællesskab, hvor borgerne har forskellige forudsætninger og derfor også forskellige behov for støtte, vejledning, instruere eller guidning i forhold til arbejdet i værkstedet
- At du kan arbejde selvstændigt
- At du har gode relationskompetencer, og kan møde borgerne vedvarende venligt med positive forventninger, tålmodighed og empati
- Introduktion til området
- En hverdag med rammer og struktur der understøtter borgerne og medarbejdernes læring og trivsel
- En arbejdsplads, der vægter psykologisk trivsel højt, og hvor samarbejdet er baseret på faglighed, fællesskab og fleksibilitet
- Et arbejdsfællesskab præget at tillid til, at vi har hinandens trivsel på sinde
- En arbejdsplads med borgernes læring og trivsel i centrum, hvor vi drager omsorg for hinanden, og hvor der er plads til forskelligheder
- Gode muligheder for at du kan sætte dit pædagogisk og faglig præg på Medie-værkstedets udvikling og dine arbejdsopgaver
- Et team af kollegaer med mange års erfaring med arbejdet med borgere i beskyttet beskæftigelse
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Thue Brandbyge på tlf: eller afdelingsleder Marianne Grøndal på tlf.: 2452 0499
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesdato: 1. august 2024
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 17. juni og tirsdag d. 18. juni.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sorø Kommune, Rådhusvej 17, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060356