BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Indkøb, Produktion og Logistik, Regionshus søger en serviceminded rengøringsassistent på 30 timer/uge, som kan sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen.
Du vil blive en del af en serviceenhed, der består af både service- og administrativt personale, som sikrer den daglige drift af Regionshuset i Sorø.
Dine hovedopgaver:
- Hovedsagelig rengøring af kontorområder og mødelokaler samt andre mindre serviceopgaver
Arbejdstiden ligger udelukkende på hverdage og kan efter ønske tilrettelægges fleksibelt, dog med opstart senest kl. 05.00.
Vi søger:
En serviceminded kollega, der har lyst til at være en del af et velfungerende team bestående af i alt 8 gode kolleger. Du må gerne have erfaring med erhvervsrengøring samt kendskab til principperne i INSTA 800. Vi løser dele af serviceopgaverne i et tværfaglig samarbejde med øvrige teams i Indkøb, Produktion og Logistik, Regionshus.
Krav:
- Præsentabel
- Ansvarsfuld og selvstændig
- Kan tale, forstå og læse dansk
- Mødestabil
Som person forestiller vi os, at du:
- Er imødekommende
- Kan arbejde systematisk og struktureret
- Har nemt ved at samarbejde – også på tværs af faggrupper
- Er fleksibel
- Er i besiddelse af et godt humør
Vi tilbyder:
En stilling i et stort og spændende røgfrit kontorhus, hvor der er et tæt samarbejde omkring servicering af politikere, gæster og de ca 500 ansatte i Regionshuset. Vi har en uformel og fleksibel tilgang til opgaveløsningen og vi arbejder ud fra principperne om den lærende organisation, hvor der både sker udvikling individuelt og tværfagligt.
Vi forventer, at du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø. Rengøring er ofte et krævende fysisk arbejde og vi lægger stor vægt på at have nogle ordentlige arbejdsredskaber til rådighed.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971771