Projektleder til strategisk implementering af personlig medicin i Region Sjælland

dato

Vi søger en kollega med stærk faglighed, relationelle kompetencer og stort gå-på-mod, som blandt andet vil være med til at drive vores arbejde med planlægning og implementering af tværregionale modeller for personlig medicin og understøttelse af såvel administrative processer som sygehusenes kliniske værdi for patienterne. Vi ønsker en kollega, som kan arbejde og drive processer selvstændigt og som i høj grad ynder og formår at samarbejde og samskabe med andre.

Om jobbet

Både nationalt og regionalt er der et stort fokus på at anvende nye diagnostiske og terapeutiske metoder bedst muligt og på rette indikation til rette patient. Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP) har en central del af regionens arbejde med at implementere og udvikle personlig medicin i Region Sjælland. Jobbet indebærer en bred kontaktflade såvel internt i regionen som tværregionalt samt ind mod nationale myndigheder, hvor du i flere sammenhænge vil understøtte regionens eller centrets repræsentanter i nationale eller regionale arbejdsgrupper og udvalg.

I Enhed for Kvalitet og Forbedringer drives vi af et strategisk sigte mod udvikling og implementering af driftssikre modeller, som har til formål at sikre koordination og organisatorisk vidensdeling med henblik på at understøtte gode patientforløb.

Din opgaveportefølje vil sammen med enhedens øvrige medarbejdere bl.a. tage afsæt i arbejdet med:

  • Understøttelse af implementeringen af helgenomsekventeringer som led i diagnosticering og behandling på udvalgte sygdomsområder herunder, at implementeringen afstemmes med den justerede specialeplanlægning og andre af regionens planer for de gode patientforløb.

  • Sammen med enhedens øvrige medarbejdere at koordinere rammer og retningslinjer for anvendelse af helgenomsekventeringer med de sundhedsfaglige råd i relevante kliniske specialer samt at understøtte udviklingen af patientoplevet kvalitet i de patientforløb, hvor helgenomsekventeringer anvendes.

  • Understøtte et fagligt regionalt netværk for specialister, der arbejder med personlig medicin gennem tema-møder og erfaringsudveksling.

  • Sekretariatsbistand for Personlig Medicin i Østdanmark samt Implementeringsstyregruppen for Genomisk Diagnostik - Region Sjælland.

  • Sparring, rådgivning og selvstændig sagsbehandling på udvalgte kvalitets- og planlægningsopgaver i Sundhedsstrategisk Planlægning.

Om dig

For at du kan varetage stillingen, skal du have lyst til at indgå i komplekse processer med fokus på inddragelse af relevante parter og på forskellige niveauer. Du skal have blik for tendenser i sundhedsvæsenet og kunne navigere i en kompleks organisation, hvor sundhedsfaglighed og politik går hånd i hånd.

Det er en væsentlig forudsætning, at du besidder organisationsforståelse og har en sundhedsfaglig forståelse. Du skal kunne facilitere samarbejder og forandringsprocesser samt bygge relationer på tværs af organisationer, fagligheder og sektorer – og så skal du have et blik for, hvordan vi til enhver tid får sat borgerens behov i centrum

Vi forventer, at du:

  • Har en samfunds- eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse f.eks. cand.scient.san.publ., cand.scient.pol., cand.scient.soc. eller læge.

  • Er orienteret mod at lykkes på tværs af organisatoriske skel, herunder indgå i et tæt samarbejde med vores kolleger i kliniske patientnære funktioner.

  • Har lyst til at blive inddraget i projekt- og processtyring med en høj grad af systematik.

  • Har gode samarbejdsevner og en imødekommende tilgang til arbejdet og kollegaerne.

  • Har gode relationelle kompetencer og udviser stor lydhørhed og evne til at inddrage andre.

  • Har lyst til at arbejde med såvel den strategiske udvikling som konkrete, driftsnære opgaver.

  • Kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt.

Om os

Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP) er et tværgående center i Region Sjællands administration. Vi har arbejdsplads i Regionshuset i Sorø og er cirka 70 medarbejdere fordelt på fire enheder; Koncern Plan, Koncern Byg, Enhed for Kvalitet og Forbedringer samt et sekretariat.

Vi har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre.

Vi arbejder blandt andet med sygehus- og sundhedsplanlægning, sundhedsjura, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, sygehusbyggerier og kliniske udviklingsprogrammer.

Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.

Din nye arbejdsplads

I Enhed for Kvalitet og Forbedringer varetager vi en lang række opgaver i relation til patientsikkerhed og Det Nationale Kvalitetsprogram herunder tilsynssager, utilsigtede hændelser (UTH), Lærings- og Kvalitetsteams (LKT), Patientrapporterede oplysninger (PRO) og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Enheden arbejder også med forbedringsmetoder, patientkommunikation, patientinddragelse og frivillighedsområdet.

Vi understøtter det løbende kvalitets- og forbedringsarbejde i et tæt samarbejde med sygehusene og de kliniske miljøer. Vi sigter altid mod, at vores arbejde kan udføres gennem involverende processer, hvor målet er at finde fælles løsninger, der kan bruges på tværs af sektorer, sygehuse og specialer. Alle led i udviklings- og implementeringsarbejdet søges understøttet af data.

Vores fornemste opgave er at omsætte de nationale kvalitetsdagsordner og regionsrådets ønsker på kvalitetsområdet til reelle kvalitetsforbedringer, der støtter både kvalitet, patientsikkerhed, lighed i sundhed og bæredygtighed i Region Sjælland.

Alle i enheden har egne ansvarsområder og samtidigt vægter vi samarbejde og løbende vidensdeling meget højt. Vi har et stort fokus på psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsglæde i enheden – for selv om vi har travlt og er ambitiøse, er det også et af vores mål at vi skal have det godt, når vi går på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.

Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Sorø med mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Der forekommer også arbejdsdage og mødeaktiviteter på regionens sygehuse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer.

Der er flekstidsordning i Regionshuset.

Ansættelsesforløb

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. januar 2025.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/990fdd80-967e-4c34-8e5e-f9b4d68ab804

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet