BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sorø Kommune søger to pædagogiske ledere til vores børnehuse, Sandlyng og Magdalenehaven.
Alle vores 11 børnehuse er forskellige. Det gælder også Sandlyng og Magdalenehaven. Hvert sted har sin karakteristiske måde at forvalte kerneopgaven på, hver sit DNA, hver sit
særpræg, stemning og ånd.
Hvad vil du?
Men lad os starte med dig – hvem er du?
Du har måske været afdelingsleder eller souschef, og du elsker dét med ledelse. Du kan få børnehuse til at blomstre og vokse. Du kan lide at sætte dit præg, og du lytter og griber gladeligt idéer fra dine medarbejdere, når kerneopgaven skal løses og udvikles.
Du kunne godt tænke dig en lederuddannelse, et godt ledelsesteam at sparre med og så vil du gerne møde tillid fra dine kolleger og ledere til at kunne forvalte dit ledelsesrum bedst muligt med den optimale fordeling af tiden mellem stuerne og kontoret.
Hør her: alt dét kan vi tilbyde dig! Men er du mon mest til specialcenter eller skovtilbud?
Sandlyng Børnehus er et almen dagtilbud med vuggestue og børnehave, hvor der også er tilknyttet et specialcenter. I hele huset orienterer man sig efter børnedemokrati og medbestemmelse. Magdalenehaven er et skovtilbud for vuggestue- og børnehavebørn, hvor naturen og udelivet fylder.
Uanset hvor du bliver leder, er fælles faglighed vigtigt for os. I Sorø Kommune arbejder vi med 10 pædagogiske pejlemærker, som udgør et fælles sprog og et fælles værdigrundlag for vores samarbejde med børn, unge og familier. Det bygger på Marte Meo, Narrativ pædagogik og LP-modellen. Derudover arbejder vi målrettet med mentalisering.
De pædagogiske pejlemærker Folder_web.pdf (soroe.dk)
Skovtilbud eller specialcenter?
Det allerbedste ville være, hvis du tog en kop kaffe med vores leder af Sorø Kommunes dagtilbud, Johanna Jonsdottir, og fik en snak om hvor du bedst kunne se dig selv, og om hvordan vi kan imødekomme dine forventninger og ønsker til arbejdet som pædagogisk leder. Så kunne du også høre nærmere om, hvor givtigt det er at mødes med de øvrige 10 ledere hver 14. dag og hvor rige muligheder for sparring og udvikling, dét giver. Det styrker både den faglige gejst, det respektfulde arbejdsmiljø og det tillidsfulde samarbejde.
Vi er også meget interesserede i at give dig en rundvisning i det -eller de børnehuse du ønsker at søge stillingen hos. Ring gerne og kom og besøg os!
Ring til Johanna på 20 11 77 42.
Ansøgningsprocessen
Hvis du ikke kan vente med at få en ansøgning af sted, er ansøgningsfristen 29. marts 2024, og vi udvælger kandidater til samtaler uge 14 2024
1. samtale uge 15 og 16 2024
2. samtale uge 15 og 16 2024
Der vil være test mellem samtalerne.
Giv lyd, vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Magdalenehaven
Magdalenehaven er en kommunal integreret institution med et kombineret skovtilbud. Vi er 36 vuggestuebørn, 55 børnehavebørn og 19 medarbejdere. Vi har god plads til at udfolde de forskellige læringsmiljøer, både i huset, på legepladserne og i en lejr i Grydebjerg skov. Der er både koordinator i vuggestuen og børnehaven. Som pædagogisk leder indgår du som en del af den pædagogiske praksis, med tæt guidning og vejledning.
Om Magdalene Haven | Dagtilbud Område Syd (aula.dk)
Mere om Sandlyng Børnehus
Sandlyng Børnehus er et integreret dagtilbud med et specialiseret tilbud, Supercenter, under dagtilbudslovens §4. Almendelen rummer 120 børn og supercentret 12 børn. Vi er opdelt i 3 klynger, der i alt består af 6 stuer, samt Supercentret med yderligere 3 stuer. Vi har et tværgående samarbejde, med blandt andet Dagplejen, der kommer på besøg 1-2 gange ugentligt, samt med den nærliggende skole. Der er både en koordinator tilknyttet supercentret og en koordinator tilknyttet almendelen. Som pædagogisk leder indgår du som en del af den pædagogiske praksis, med tæt guidning og vejledning.
Om Sandlyng | Dagtilbud Område Nord (aula.dk)
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009368