Pædagog med specialpædagogiske kompetencer til Frederiksberg Skole og SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en faglig stærk og ambitiøs pædagog, gerne med specialpædagogiske kompetencer, som kan se sig selv indgå i en SFO og skole, hvor børnenes trivsel og udvikling er i højsæde. Du skal brænde for det direkte arbejde med børnene, kunne planlægge og stå for daglige forløb/aktiviteter samt indgå i teamsamarbejde med både lærere og pædagoger.

Vi søger aktuelt en pædagog, der kan være med til at løft vores inklusionsindsats i indskolingen. Særligt omkring vores kommende 0. årgang, hvor vi starter 4 klasser op efter sommerferien. 

Vi vægter faglighed, sparring og udvikling højt. Du skal kunne se dig selv som en aktiv medspiller i samarbejdet om kerneopgaven. Evaluering og refleksion er vigtige elementer i vores dagligdag, hvor vi tør sætte os selv i spil, udfordre hinanden og lære af vores fejl.

Vores SFO er opdelt i 3 afdelinger. Tidlig SFO (førskole), SFO 1 (0.-2. klasse) og SFO 2 (3.-6. klasse)
I alt er vi 340 børn og 14 ansatte i SFO.
Man ansættes til at kunne indgå i alle 3 afdelinger. Den aktuelle stilling er pt. en del af SFO 1.

På Frederiksberg skole vægter vi samspillet mellem skole og SFO højt, hvilket betyder, at alle vores pædagoger har timer placeret i skoledelen. Det kan både være i 2-voksen timer og støtte opgaver. Det er vores oplevelse, at det skaber god sammenhæng med det tætte samarbejde, ikke mindst for børnene. Derud over har vi fokus på aktive elevpauser, hvor særligt pædagogernes kompetencer kan komme i spil, for at styrke børnenes positioner i børnefællesskaberne.

Den frie leg er vigtig i børnenes fritid, men vi forsøger altid at understøtte den pædagogisk og didaktisk. Det sker bl.a. gennem arbejdet med værksteder, projekter, traditioner og voksenstyrede aktiviteter. Vi er en skole med store udendørs områder til leg, sport og udfoldelse, 2 bålhytter, urtehave, multisal og idrætshal.

Alt dette kræver høj grad af faglige refleksioner og samspil de voksne imellem. Det kræver, at alle ansatte bidrager til både indholdet, de fælles pædagogiske drøftelser og i indsatsen for at få samarbejdet til at fungere. Vi søger en kollega, der kan se sig selv i dette, og som vil være med til at udvikle vores skole, SFO og egen faglighed.

På skolen er samarbejdet med forældrene vigtigt, hvilket vi også forsøger at inddrage i SFO. Dette gør sig gældende både i den daglige dialog med de enkelte forældre samt den mere generelle kommunikation på AULA. Du er som ansat i SFO’en med til at bygge bro mellem ”livet i skole og SFO” og hjemmet. Det kræver, at du ser dig selv som en del af ligningen og kan se vigtigheden i at stå skulder ved skulder med forældrene. Både når det er sjovt, og når der indimellem er noget, der udfordrer.

Vi ser gerne at du:

  • har faglig stolthed for professionen
  • har primært fokus på børnene og kerneopgaven
  • formår at arbejde med proces og output
  • kan tage ansvar og arbejde selvstændigt – i et arbejdsfællesskab
  • kan se dig selv arbejde både i skole og i SFO – med forskellige typer opgaver
  • har lyst til at arbejde udviklingsorienteret, da vi konstant er i bevægelse
  • kan se dig selv indgå i et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler på sparring og feedback
  • er positiv, tydelig og god til relationer – både mellem børn, forældre og kollegaer
  • tror på, at mennesker gør det godt hvis de kan, og altid kan dygtiggøre sig
  • har kompetencer inden for specialområdet, eller lyst til at dygtiggøre dig. Evt. suppleret af uddannelse.

I din ansøgning må du også gerne fortælle os, hvis du har særlige kompetencer eller interesser i forhold til aktiviteter med børnene. Det kan være, du kan spille et instrument, arbejde med drama, er dygtig til idræt eller bevægelse, rollespil, udeliv eller noget helt femte. Lad os høre om det!

Kan du se dig selv være med til at videreudvikle fritidspædagogikken på Frederiksberg skole, hører vi meget gerne fra dig.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til SFO leder Martin Buch på 29 16 69 59, hvor du også skal være velkommen til at booke et besøg.
Ansøgningsfrist er torsdag den 4. april 2024.
Ansættelsessamtaler tirsdag den 10. april 2024.
Gerne med mulighed for opstart hurtigst muligt, eller senest i 1. juni 2024.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer

Løn i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Smedeparken 1, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015895

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet