BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialafdelingen søger økonomikonsulent med interesse for drift og udvikling af det specialiserede socialområde
Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for økonomistyring, hvor du får mulighed for at bruge og udvikle dine evner inden for systemer, tal og samarbejde. Og har du lyst til at indgå i et dynamisk tværfagligt samarbejde med kollegaer både i de sociale tilbud og i Region Sjællands administration? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig!
Vi søger en økonomikonsulent til Socialafdelingen, der er en administrative enhed i Region Sjælland, hvor 15 medarbejdere beskæftiger sig med driftsledelse, udvikling og politikformulering på det regionale socialområde.
Socialafdelingen er en alsidig arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på fælles ejerskab og ansvar i løsningen af vores opgaver. Du vil indgå et team på 4 medarbejdere med fælles opgaveportefølje.
Det regionale socialområde består af 13 specialiserede tilbud, der fagligt spænder vidt fra tilbud til børn og voksne indenfor handicap, udsatte, socialpsykiatri til sikrede institutioner for børn og unge og én institution for domfældte voksne udviklingshæmmede. Socialområdet forventes i 2024 at omsætte for 1 mia. kr. og at beskæftige ca. 1800 medarbejdere.
Hvad byder stillingen på:
Som økonomikonsulent bliver du en del af Socialafdelingens drifts- og økonomiteam, der beskæftiger sig med opgaver indenfor understøttelse og styring af tilbuddenes økonomi. Du vil, som økonomikonsulent, blive en central figur i feltet mellem dialog med det enkelte tilbud, og samarbejde med den centrale økonomifunktion i Region Sjælland.
Vi stræber efter at understøtte de regionale sociale tilbud bedst muligt, så de kan løse kerneopgaven, og vi arbejder for at gøre det nemt for de decentrale økonomimedarbejdere. Du vil derfor skulle deltage i økonomimøder med det enkelte tilbud.
Over året varigere opgaverne heriblandt; budgetlægning og takstberegning, budgetopfølgning samt regnskabsafslutning.
Parallelt arbejdes med understøttelse økonomistyring på tilbuddene, herunder udvikling og formidling af ledelsesinformation. Indenfor en årrække står socialområdets overfor en revurdering af eksisterende styringsmodel. Det er derfor vigtigt for os, at du kommer godt ind i området, så du kan bidrage til denne udvikling. Du vil blive del af en mentorordning, hvor din oplæring er i fokus. Vi forventer blot, at du er klar til at løse opgaver – store som små – med en åben og nysgerrig indstilling.
På sigt skal du kort fortalt:
- Vide noget om budget, men ikke selv lægge budgettet
- Vide noget om regnskab, men ikke selv bogføre
- Vide noget om takstberegning, men ikke selv fastlægge taksten
Dine hovedopgaver er:
- Teknisk support og vejledning
- Supportere ledelsen og tilbuddene ved udarbejdelse af analyser, der giver overblik over økonomien ved anvendelse af tilgængelig data
- Medvirke til udvikling af hensigtsmæssige arbejdsgange og brug af de systemer, tilbuddene har til rådighed for deres økonomistyring
- Udvikling af ledelsesinformation med henblik på styrket økonomistyring
- Ansvarlig for interne driftspuljer, herunder controlling og sparringspartner for tilbuddene
- Udarbejde løbende løn og budgetopfølgning på et eller flere områder
- Bistå tilbuddene ved ledelsestilsyn og udvikling af heraf
- Ad hoc opgaver.
Vi forventer, at du:
- Er økonomifagligt velfunderet indenfor offentlig økonomi
- Er en stærk holdspiller, der er serviceminded og kan lide at arbejde med en stor kollegial samarbejdsflade
- Har gode IT-færdigheder med særlig fokus på kompetencer i Excel
- Er stærk i håndtering af tal f.eks. til etablering af datagrundlag og beregninger
Vi tilbyder:
- Et spændende, selvstændigt og afvekslende arbejde
- En god og attraktiv arbejdsplads i en organisation, der lægger vægt på kvalitet og udvikling og hvor kollegaerne er kompetente og lydhøre, med en uformel omgangstone med plads til humor
- Udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- Vi forventer ikke, du ved alt om det specialiserede socialområde, og du får derfor tilbudt en mentor og skræddersyet introduktionsprogram
- Mulighed for hjemmearbejde
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Samtale forventes at finde sted d. 22. februar 2024.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Om det regionale socialområde
Læs mere om Socialområdet og de 13 socialtilbud på www.regionsjaelland.dk under social.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978516