Økonomikonsulent til ældreområdet i Sorø Kommune med fokus på økonomisk styring og udvikling

dato


Er du stærk i økonomi, analyser og opfølgning – og trives du i krydsfeltet mellem samarbejde, drift og udvikling? Og har du lyst til en rolle, hvor du både selvstændigt og sammen med andre sikrer, at ældreområdet har det bedste økonomiske grundlag for at lykkes?
Så er du måske vores nye økonomikonsulent i Sekretariatet i Center for Social og Sundhed

Hvorfor os?

I Fagcenter Social og Sundhed er vi drevet af lige dele ordentlighed og nysgerrighed; den ordentlighed, der sikrer, at vi altid leverer høj kvalitet, og den nysgerrighed, der både betyder, at vi er interesserede i mennesker, vi står overfor og sammen med, og at vi konstant udforsker nye metoder og løsninger. Det betyder også, at du som medarbejder i Fagcenter Social og Sundhed både får plads til at bruge og udvikle din faglighed og plads til dig selv som menneske
Vi er en kommune med kort vej fra idé til udførsel, og hvor du som økonomikonsulent kommer tæt på både ledelse, drift, myndighed og politisk niveau. På vores arbejdsplads, er vi stolte af, at vi er så små, at hver enkelt har en stor rolle – og så store, at vi gør en forskel sammen.
Du bliver en vigtig del af et stærkt sekretariat på 12 medarbejdere, der sammen løser opgaver – og løfter hinanden. Du vil også have et tæt samarbejde med leder og medarbejdere i myndigheden for ældreområdet.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du får en central rolle i den daglige økonomiske understøttelse af ældreområdet og bliver bindeleddet mellem tal, praksis og beslutninger.
Du vil blandt andet arbejde med:

  1. Budgetopfølgning og økonomisk styring
  • Herunder udarbejdelse af økonomirapporter og analyser til ledelse og politisk niveau
  • Udarbejdelse af finansieringskataloger og økonomiske redegørelser
  1. Understøttelse af drift og myndighed
  • F.eks. økonomiopfølgning på BPA, hjælpemidler, hjemmetræning, tilskud til private leverandører, IV-behandlinger, sygeplejeopgaver mv.
  1. Regnskab, afregning og administration
  • Kreditor- og fakturahåndtering
  • Projektøkonomi og løbende opfølgning
  • Ad hoc-økonomiopgaver og udviklingsopgaver i sekretariatet

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med økonomistyring fra en kommune eller anden politisk styret organisation
  • Har forståelse for koblingen mellem økonomi og drift
  • Kan skabe overblik og er grundig – også når økonomien er kompleks
  • Trives i et miljø med både selvstændighed og samarbejde på tværs af områder
  • Kan kommunikere økonomi klart og enkelt – både for ledelse og fagpersoner
Du behøver ikke at have arbejdet med alle opgaverne før – vigtigst er, at du har en stærk økonomisk værktøjskasse, lyst til at lære og mod på at være en vigtig del af ældreområdet.

Hvad tilbyder vi?
  • En central og meningsfuld rolle på et område med stor bevågenhed
  • Kollegaskab med varme, humor og en kultur, hvor vi hjælper hinanden
  • En leder, der værdsætter dialog, tillid og trivsel
  • Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde

Vil du være med?

Send din ansøgning senest 20.04.2026.
Vi holder 1. samtaler onsdag d. 22.04.2026 og evt. 2. samtaler mandag d. 27.04.2026 med henblik på ansættelse 1. juni 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
Sekretariatsleder Sheila Flyckt Chemnitz på telefon 26 51 24 76 eller Leder af Social Service på ældreområdet, Hanne Hansen, telefon 24 96 11 39.
Vi glæder os til at høre fra dig.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

CSS Sekretariat, Rådhusvej, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6c7a2f22-9489-49d5-8be0-8a3b874fad12

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet