I juni 2022 blev Sorø beriget med et nyt og spændende tilskud til detailhandlen: New & Second. Med Birgit Wagner som selvstændig indehaver har butikken hurtigt etableret sig som et populært stop for dem, der søger unikke tøjstykker og accessoires med karakter.
Butikken ligger i dag centralt i Sorø, på Rolighed 11B, og har formået at skabe en særlig ramme, der kombinerer det bedste fra både nyt og secondhand.
"Jeg åbnede min butik den 15. juni 2022 i Østergade på 1. sal i det fedeste lokale, men beliggenheden var ikke synlig nok. I februar 2023 flyttede jeg til Rolighed 11B, hvor jeg har en NEW-afdeling og en SECOND-afdeling. Beliggenheden er synlig, her er masser af trafik og liv hver eneste dag," fortæller Birgit.
Passionen for secondhand-varer har altid drevet Birgit, og det afspejles tydeligt i New & Second's sortiment.
"Jeg har altid interesseret mig for SECOND handvare, derfor blev valget af sortimentet i min butik tøj og accessories, som jeg har i kommission. Da jeg nu havde valgt at skifte jobstatus efter 33 år i samme virksomhed, kunne jeg lige så godt tage skridtet fuldt ud og komponere udvalget med danske mærker af nyt tøj og accessories i butikken."
Fra venstre: Cashmere bluse fra BETA studio, scarf fra BETA studio og støvler fra Tim & Simonsen (Foto: Privat)
En af de centrale principper bag New & Second er at tilbyde kunderne et bredt, men kurateret udvalg af dansk designet tøj og accessories til overkommelige priser, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Men det er ikke kun udvalget af varer, der tiltrækker kunder til New & Second. Birgit lægger stor vægt på at skabe en afslappet atmosfære i butikken:
"I butikken er der en afslappet atmosfære, hvor kunderne kan ose i fred og ro, selvom butikken ikke er så stor."
Med Birgits passion og engagement i hjertet af butikken er det ingen overraskelse, at det har hurtigt blevet et populært sted at shoppe i Sorø. Besøg New & Second i dag og opdag dine næste favoritfund!
Du finder meget mere om New & Second på deres Facebookside og hjemmeside.