Miljømedarbejder til tilsyn og regulering af virksomheder og øvrige aktiviteter inden for virksomhedsmiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du udadvendt og god til teamwork og tværgående arbejde? Har du lyst til at arbejde med miljøtilsyn, industrispildevand og miljøgodkendelser, og har du erfaring med myndighedsarbejde inden for industrimiljø, støj og røg? Kan du levere sagsbehandling på højt fagligt niveau? Så er du måske den person, vi leder efter.

Du har nu mulighed for at blive en del af vores engagerede virksomhedsgruppe i Sorø Kommune. Sammen med os, får du muligheden for at bidrage med at finde de rigtige miljømæssige løsninger for virksomheder og borgere.

Miljøområdet er et meget stort, komplekst og spændende område, hvor opgaverne spænder bredt. Vi arbejder med åbenhed og tillid i en afslappet og humoristisk atmosfære. Vi gør en dyd ud af at hjælpe hinanden og lægger stor vægt på at udvikle et læringsmiljø, hvor alle bidrager med erfaring og kompetencer. Arbejdet kræver gå-på-mod og evnen til god kommunikation.

Vi kan tilbyde et spændende arbejde og en god arbejdsplads. Så har du kompetencerne, og kan du se vigtigheden af opgaverne, så håber vi, du søger stillingen som vores nye kollega til virksomhedsgruppen.

Om jobbet
Du vil blive en del af virksomhedsgruppen, som består af tre erfarne sagsbehandlere, hvor du vil blive den fjerde. Dine hovedopgaver bliver kontakt med virksomheder og borgere omkring overholdelse af gældende lovgivning i forbindelse med bl.a. miljøtilsyn, klagesager samt tilslutningstilladelser og miljøgodkendelser. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver, og få en stor kontaktflade internt til dine kollegaer i resten af huset, da vi løser vores opgaver i et tæt tværfagligt samarbejde.

Udover opgaven med virksomhedstilsyn og tilladelser, vil du kunne blive inddraget i andre miljøsager indenfor byggeaffald, landbrug, spildevand, jordforureningsområdet, miljøvurderingsscreening samt miljøsager i øvrigt.

Dine kompetencer og ønsker vil få indflydelse på sammensætningen af dine primære opgaver.


Vi tilbyder

  • Ansvar indenfor eget arbejdsområde.
  • Et spændende job med masser af udfordringer i en organisation i løbende udvikling.
  • En varieret arbejdsdag med forskellige opgaver inden for miljøområdet.
  • Der er mulighed for at få en bred spændvidde i arbejdsfeltet, da vi er en lille kommune og er afhængige af tværfagligt samarbejde.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på høj trivsel i et fagligt velfungerende team, hvor samarbejde og videndeling er vigtigt, og den sociale omgang samtidig prioriteres højt.

Vi søger en kandidat, der 
  • Er uddannet civilingeniør, miljøkemiker, biolog, geolog, geograf, agronom eller lignende
  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Har kendskab til håndhævelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven
  • Er god til kontakt med virksomheder, borgere, entreprenører og grundejere
  • Kommunikerer klart og tydeligt i tale og skrift
  • Kan arbejde selvstændigt og bidrage til fortsat udvikling af dine arbejdsområder
  • Er struktureret og dygtig til at skabe overblik, prioritere og planlægge dine opgaver
  • Er initiativrig og bidrager aktivt med input i forbindelse med arbejdsopgaver
  • Bidrager til det sociale liv i centret og værdsætter et sted med humor
  • Har kørekort og gode brugerkundskaber inden for IT

Om os
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i virksomhedsgruppen. Du kommer til at indgå i Natur- og Miljøafdelingen, hvor du får 17 kollegaer, der arbejder inden for områderne: jordforurening, drikke- og badevand, spildevand, skadedyr, landbrug, affald, vandløb, natur og klima. I afdelingen prioriteres tid til faglig sparring og trivsel i en til tider travl hverdag. Vi er også med i KTC’s Virksomhedsnetværk, hvor faglig sparring på tværs af kommunegrænser er i højsædet.

Natur og Miljø er desuden en integreret del af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift med godt 50 medarbejdere på Rådhuset og 130 ude i driften. I fagcentret lægges vægt på godt samarbejde mellem kollegaer, virksomheder, borgere og politikere. Vi har et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone og et højt fagligt niveau. Vi arbejder efter princippet ”frihed under ansvar” og har høj grad af selvledelse.

Sorø Rådhus er lokaliseret i Sorø by og er i gåafstand til smukke omgivelser herunder både Sorø søerne og skovområder. Der er desuden nem adgang med både bil fra motorvejen og offentligt transport, hvor rådhuset ligger 6 minutter i bus fra stationen.   

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Ansættelse sker i en fast stilling på overenskomstvilkår og aflønnes efter kvalifikationer. Du kommer til at arbejde på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. Kommunen har en ordning, som giver mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Forventet opstartstidspunkt er pr. 1. oktober 2023.

Ansøgningsfrist
Hvis du ønsker at komme i betragtning til stillingen, skal vi modtage din ansøgning senest tirsdag den 15. august 2023 kl. 23:59. Vi holder første samtale onsdag den 23. august 2023 og evt. anden samtale tirsdag den 29. august om eftermiddagen.
Vi indkalder til samtale på mail fredag den 18. august 2023. I mailen får du et link, hvor du selv kan booke tidspunkt til samtalen.

Kontaktperson
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte leder af Natur og Miljø, Sofie Byrnak, fra uge 32 på tlf. 57876370 eller ahjeb@soroe.dk.


 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://soroe.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=df541a68-93c6-4710-86e0-d5613c45e502

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865175

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet