BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med strategi og styring på det regionale socialområde, og har du derudover lyst til at indgå i et dynamisk tværfagligt samarbejde med kollegaer både i de sociale tilbud og i Region Sjællands administration, så er denne stilling helt sikkert noget for dig!
Chefkonsulenten bliver en del af Socialafdelingen, der er en administrativ enhed i Region Sjælland, hvor 19 medarbejdere beskæftiger sig med driftsledelse, udvikling og politikformulering på det regionale socialområde.
Som chefkonsulent bliver du tovholder for udvikling af strategi 2025-2029, hvor der politisk er udstukket en række udviklingsinitiativer:
- Styrket samarbejde og forventningsafstemning med kommunerne
- Videreudvikle den tværgående ledelse på Socialområdet
- Faglig udvikling og faglig ledelse på institutionerne
- Opfølgning på kvalitetmodellen med fokus på audits og tilsyn
- Styrket ledelsesinformation som afsæt for kvalitetsstyring
De fem udviklingsinitiativer er forankret i forskellige projekter. Du vil tage del i arbejdet i projekterne samtidig med, at du koordinerer det samlede strategiarbejde. Du står for udvikling af præsentations- og formidlingsprodukter, der skal anvendes både overfor det politiske niveau, tilbuddene og centrale samarbejdspartnere.
Du vil referere til Socialområdet ledelse, der ud over Socialdirektøren i løbet af det kommende år vil blive etableret med en enhedschef for faglig udvikling og en enhedschef for drift.
Om dig
Vi ønsker en chefkonsulent med indgående kendskab til det specialiserede socialområde, med stærke formidlingskompetencer og erfaring med strategiudvikling og politisk betjening. Uddannelsesmæssigt har du en generalist AC-baggrund.
Du skal være god til at holde overblik og formå at skabe gode og tillidsfulde relationer i samarbejde.
Vi tilbyder
En attraktiv og fleksibel arbejdsplads i en organisation, der lægger vægt på kvalitet og udvikling. Vi tilbyder:
- Kollegaer der er kompetente og lydhøre med en uformel omgangstone og har plads til humor.
- Et spændende, selvstændigt og afvekslende arbejde.
- Plads til udvikling af personlige og professionelle kompetencer, hvor du vil få plads til videreuddannelse.
- Dygtige kollegaer, der løfter i flok og udvikler sig sammen.
- En attraktiv arbejdsplads, som er beliggende i Sorø med gode transportmuligheder, gratis parkering og en medarbejderkantine af høj kvalitet.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage.
Om det regionale socialområde
Det regionale socialområde består af 13 specialiserede tilbud, der fagligt spænder vidt fra tilbud til børn og voksne inden for handicap, udsatte, socialpsykiatri til sikrede institutioner for børn og unge og én institution for domfældte voksne udviklingshæmmede. Socialafdelingen er en alsidig arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på fælles ejerskab og ansvar i løsningen af vores opgaver.
Socialområdet forventes i 2024 at omsætte for 1 mia. kr. og beskæftige ca. 1800 medarbejdere.
Læs mere om Socialområdet og de 13 socialtilbud på www.regionsjaelland.dk under social.
Oplysninger om stillingen fåes hos Socialdirektør Pia Bille eller Konsulent Helle Lund.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2024.
Samtale forventes at finde sted fredag den 21. juni 2024
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062731