Ledig stilling: Konsulent med fokus på HR-systemer og digitalisering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i at udvikle og implementere digitale løsninger på HR-området? Og vil du være med til at arbejde for Koncern HR’s strategi om, at alt der kan digitaliseres, bliver digitaliseret, hvis det kan bidrage til mere sammenhængende arbejdsgange, højere service, bedre kvalitet eller mere effektiv ressourceanvendelse?

Hvis du kan svare ja, så læs videre.

Velkommen til Koncern HR, System og Digitalisering

I System og Digitalisering fokuser vi på de systemer, som Koncern HR er systemejer på. Løn- og vagtplansystemet er det største, men vi har også systemer til at understøtte uddannelse, rekruttering, ansættelsesproces, arbejdsmiljø og vikarkorps.

Velfungerende systemunderstøttelse er en forudsætning for mange administrative processer og har stor betydning for både ledere og medarbejdere i hele Region Sjælland.

Om jobbet

Vores arbejde består i at sikre udvikling og vedligehold af HR-systemerne, samtidig med at vi også udfører en række driftsopgaver relateret til systemerne. Derudover har vi en aktiv rolle i forbindelse med udviklingsprojekter og anskaffelse af nye systemer.

Som en del af jobbet bliver du primær kontaktperson på flere af vores systemer og du kommer til at indgå i mange samarbejdsrelationer både internt i Koncern HR og sammen med andre koncernenheder, samt med systemleverandører.

Derudover vil der være større og mindre projekt- og implementeringsopgaver som du enten vil indgå i eller stå i spidsen for, ligesom etablering og drift af samarbejdsfora bliver en del af din opgaveportefølje.

Hvem er du?

Vi søger en konsulent, der trives i en udadvendt rolle med mange samarbejdsrelationer. Du har gode samarbejdsevner, formår at skabe den gode stemning i rummet, sikre fremdrift, overblik og resultater. Du har stor forretningsforståelse og positiv kommunikation ligger naturligt til dig.

Du har en akademisk uddannelse og vi ser gerne, at du har erfaring med HR-systemer og gerne fra en større offentlig organisation.

Det vil blive vægtet positivt, at du har erfaring med projekt- og implementeringsledelse.

Hvem er vi?

System og Digitalisering er organisatorisk placeret i Styring, Analyse og Digitalisering i Koncern HR. Vi har en god kultur og en høj score i vores arbejdspladsvurdering og trivselsmåling. Vi lægger vægt på et godt fagligt og socialt miljø og er kendetegnet ved en behagelig og uformel omgangstone.

Vi er fysisk placeret i Regionshuset i Sorø og tilbyder gode arbejdsforhold med blandt andet fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde på distancen, når opgaver og samarbejder tillader det.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Bente Gjetting på telefon 29174808 eller mail bgj@regionsjaelland.dk (dog ikke i perioden 12. juli til 5. august).

Interesseret? – tryk på knappen ”Søg jobbet”

Tøv ikke med at uploade din ansøgning, hvis profilen passer på dig og du har lyst til at arbejde med området.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. og 19. august 2024.

Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074401

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet