BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye leder?
Forsyningsteamet i RS Køkken søger en ny leder på fuld tid, som kan stå for vores forsyninger af patientforplejning til regionens sygehuse.
I Region Sjælland har patienterne Fritvalgs-menu. Det betyder, at patienterne frit kan vælge hvad de vil spise, fra et menukort. Det betyder også, at køleskabene hele tiden skal være fyldt op, så maden er klar.
Det er en vigtig opgave, hvor du leder forsyningen af et madkoncept, som patienterne er rigtigt glade for, og hvor du arbejder selvstændigt og målrettet med at løse de opgaver som opstår, når planlægningsassistenter og forsyningsmedarbejdere kommer rundt i køkkenerne på afdelingerne. Her er den gode dialog i centrum.
Forsyningen består – udover dig – af seks planlægningsassistenter, som hjælper hinanden ved fx fravær og indgår i en rullende vagtplan. De har hver ansvar for en gruppe forsyningsmedarbejdere, som er placeret lokalt på regionens matrikler. Forsyningsmedarbejderne møder primært fra kl. 18.00-22.00.
Du kan se mere om os her:
www.regionsjaelland.dk/indkoeb-produktion-og-logistik
www.facebook.com/profile.php?id=100093723615321
www.linkedin.com/company/produktion-transport-og-arealpleje-regionsjaelland
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Dagligt være en synlig og engageret leder, også på distancen
- Sørge for en god kontakt med afdelingernes ernæringsansvarlige
- Samarbejde med regionens produktionskøkkener
- Følge op på resultaterne i driften, så vi fx rammer det rigtige niveau af mad på afdelingerne, uden at madspildet bliver for højt
- Udvikle vores service, så vi hele tiden bliver bedre
Du vil få:
- En afvekslende hverdag med stor berøringsflade til brugere af Fritvalgs-menu
- Stor frihed til at varetage egne ledelsesopgaver og sætte retning
- Stor indflydelse på, hvilken vej vi skal gå i fremtidens forsyningsvirksomhed
- Medindflydelse på tværs i organisationen
- Kollegaer fra andre produktionsområder i den samlede drift af regionen
Vi forestiller os, at:
- Du har en relevant uddannelse indenfor fx logistik, produktion eller detail
- Du har erfaring med eller efteruddannelse i ledelse, og har naturlig autoritet
- Du har erfaring med fx let fordærvelige varegrupper med høj omsætningshastighed
- Du er en erfaren IT-bruger
- Du har lyst til og erfaring med procesoptimering og rationalisering
- Du skal kunne tilrettelægge din egen tid – også ift. opgaver aften, helligdage og weekend
- Løn efter kvalifikationer og efter gældende overenskomster i Region Sjælland og FOA.
- Du har kørekort kategori B (alm. personbil)
Arbejdet vil, efter behov, foregå på alle sygehuse i regionen, med udgangspunkt fra Regionshuset i Sorø.
Du vil komme til at referere til forsyningschef Nanna Wenzelsen, og hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte hende på e-mail: nwen@regionsjaeland.dk eller tlf. 9356-9482.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag d. 26 juni 2024.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059290