Ledelse af Vej, Park og Trafik i Sorø Kommune - Tag styringen i en resultatorienteret driftsorganisation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du evnen til at sikre god medarbejdertrivsel og kan du finde løsninger på komplekse udfordringer? Så skal du endelig læse videre!

Som afdelingsleder for Vej, Park og Trafik bliver du en del af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, som samlet set varetager opgaver med kommunens bygninger, veje, trafik, kollektiv trafik, byggeri, natur og miljø. Vej, Park og Trafik er både en driftsenhed og en myndighedsenhed. Du har ca. 25 medarbejdere fordelt på to vejgårde samt en gruppe på 5 myndighedsmedarbejdere på Rådhuset. Du har 2 teamledere til at hjælpe dig med ledelsen af vejgårdene. Du kommer til at indgå i fagcentrets ledergruppe, hvor vi løfter i flok og har stor gavn af god sparring med hinanden. Din nærmeste leder er centerchefen for Fagcentret.

Om jobbet
Du får et spændende job med alsidige opgaver og stor ledelsesmæssig indflydelse i en resultatorienteret driftsorganisation. Jobbet rummer både ansvar for drift, personale og budget.

Du er den daglige leder af afdelingen, men du har også selv opgaver som du er ansvarlig for. Det kan være et projekt hvor dine spidskompetencer er et godt match eller det kan være små simple opgaver som lige er det der skal til, for at afdelingen samlet når i mål med årets opgaver. Det er også dig, der sikrer budgetoverholdelse, samt stabil og god drift i Vej, Park og Trafik.

I afdelingen træffer vi mange afgørelser i borgersager og der er ofte politiske sager til behandling i Natur Teknik og Planudvalget. Du skal derfor være en dygtig kommunikator, der begår dig godt på mange niveauer.

Du vil blive mødt med forventninger om, at du har stor faglig indsigt og et godt overblik over afdelingens opgaver, erfaring med ledelse af projektledere, kan sikre en høj medarbejdertrivsel og et godt samarbejde med vores interessenter omkring de grønne områder.

Ledelsesstil

  • Du er en leder, der ved, at man skal have det godt for at kunne arbejde godt.
  • Du gør det, du siger, og får sat punktum for det, du sætter i gang.
  • Du er tilgængelig og lydhør, når medarbejdere har behov for det.
  • Det er vigtigt for dig, at medarbejdere bliver inddraget og ligeværdigt behandlet.
  • Du siger med glæde ‘ja’, når vi i centret har trivselsarrangementer.

Tilgang til samarbejde
  • I situationer med delte meninger og forskellige interesser, agerer du med diplomatisk sans.
  • Hvis der opstår uoverensstemmelser i forventningerne mellem dine ansatte og interessenterne, så formår du at holde balancen, så tingene løser sig konstruktivt.
  • Du taler ubesværet med alle typer mennesker og gør dig umage med at forstå deres udgangspunkt.
  • Du kan løfte blikket fra eget område og bidrager med sparring og idéer til det samlede fagcenter.
  • Der vil i afdelingen være berøringspunkter til alle centrets afdelinger. Derfor søger du selv dialogen med dine lederkolleger.

Faglighed og baggrund
  • Du har en solid erfaring med ledelse, og du formår at motivere og delegere ansvar til dine medarbejdere.
  • Du har erfaring med ledelse af drift fra branchen og forstår de forskellige fagdiscipliner.
  • Du har kommunal erfaring med myndighedsopgaver på trafik- og vejområdet.
  • Du har haft ansvaret for en stor økonomi og et omfattende budget, og du er skarp på udbudsreglerne i det offentlige.
  • Du har politisk tæft, et strategisk blik samt er stærk på styring og overblik.
  • Du er dygtig til at kommunikere, både mundtligt og på skrift.
  • Vi er en DK2020 Klimakommune og du interesserer dig for bæredygtige løsninger. Du brænder for at finde de gode løsninger ud fra de rammer vi har at arbejde med.

Ansøgningsprocessen
Ansøgningsfrist er torsdag den 20. juni 2024 kl. 23:59. Vi holder 1. samtaler den tirsdag den 25. juni og 2. samtaler torsdag den 27. juni. Hvis du går videre til 2. samtale skal ud være indstillet på at tage personlighedstest kort efter første samtale.

Det forventede årlige lønniveau – dog naturligvis efter erfaring og kvalifikationer - ligger på 750.000 kr. inkl. pension mv. Har du spørgsmål kan du kontakte Centerchef Jannik Rauer på telefon nr.: 57876309 eller jraue@soroe.dk

 
Vej og Park varetager driften af kommunens veje og grønne områder. Dette foregår i dialog og samarbejde med borgere og brugere. Det er vores erklærede mål, at vores vejvedligeholdelse skal medvirke til at skabe køreglæde for trafikanterne, og vores grønne vedligeholdelse skal understøtte den gode oplevelse for borgerne og de besøgerne i Sorø.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064603

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet