BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Region Sjælland søger to kontorelever til tværgående elevuddannelse
I Region Sjælland har vi fagligheden, ambitionerne og modet til at gå forrest. Vi vil tage ansvar for fremtiden til gavn for borgernes fysiske og mentale sundhed, for stærke velfærdstilbud og for bæredygtige alternativer. I din elevtid vil du afprøve forskellige specialer, så du ser diversiteten og oplever, hvor mange muligheder Region Sjælland har at byde på. Vil du med om bord?
Vi sørger for, at din læretid bliver et godt springbræt for din videre karriere.
Hvem er du?
Du ønsker at udfolde dit talent i en virksomhed med høj faglighed og mangeartet opgaver.
Du er selvstændig, initiativrig og ansvarsfuld, og du har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden.
Du skal trives med at arbejde struktureret og effektivt, så du sikrer at få afleveret dine opgaver til tiden og i orden. At kunne formulere dig skriftligt og mundtligt er et must, når du skal arbejde med offentlig administration. Vi forventer, at du tager initiativ og er opsøgende i forhold til nye opgaver. Der stilles også krav til dig om mødestabilitet og ansvarsbevidsthed - sådan er vi gode kollegaer sammen.
Desuden er det vigtigt for os, at du hurtigt kan vænne dig til nye arbejdsdage, da vi er en virksomhed i konstant udvikling. Denne udvikling rummer mange spændende muligheder, så hvis du har lyst til at være en del af et dynamisk hold, skal du helt sikkert sende en ansøgning.
Vi tager din uddannelse seriøst og forventer, at du gør det samme. Sammen kan vi komme i mål med de bedste resultater.
Hverdagen som kontorelev
Jobbet som kontorelev har nogle rutiner, du skal lære, men så snart de er på plads, er der altid nye og spændende opgaver i vente. Du får tilknyttet elevansvarlige vejledere, som vil hjælpe dig undervejs. I din elevtid vil du afprøve op til tre specialer, så du ser diversiteten og oplever, hvor mange muligheder Region Sjælland har at byde på.
Hos os er det blandt andet muligt at få en karriere indenfor løn og personaleadministration, regnskab, indkøb, ledelsesunderstøttelse eller kursusadministration.
Afdelingerne vil have forskellige kerneopgaver som understøtter arbejdspladsen Region Sjælland Vi understøtter og udvikler blandt andet organisationen ved at skabe sammenhæng mellem det politiske niveau, administrationen og borgere. Vi understøtter Direktion, koncerndirektører og ledere inden for administration, løn, indkøb, økonomi, kommunikation, projektstyring, personalejura, kompetenceudvikling, HR med mere.
Du skal have afsluttet:
EUX, EUV, HG, HGV, HGS.
HTX, STX eller HF skal være suppleret med handelsskolens 5 ugers grundforløb 2 (EUS)
HHX skal være suppleret med handelsskolens 5 ugers grundforløb 2 samt have bestået en grundforløbsprøve (EUS).
HG skal give direkte adgang til specialet offentlig administration.
EUV, der skal vedlægges realkompetencevurdering fra skolen.
Kontakt din handelsskole, hvis du er i tvivl om, du har de rette adgangskrav.
Er du over 25 år, skal du huske at vedhæfte din realkompetencevurdering fra skolen.
Information
- Send os din ansøgning ved at trykke søg jobbet i højre side - vi glæder os til at læse den!
- Ansættelse pr 1. marts 2024
- Ansøgningsfrist 1. december 2023
- 8. januar 2024 vil der være et møde i Regionshuset i Sorø, hvor du hilser på nuværende kontorelever og den uddannelsesansvarlige, samt løser en individuel test.
- Vi holder ansættelsessamtaler 29. og 31. januar 2024
- Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesansvarlig Rikke Engelbrecht Andersen på mail rander@regionsjaelland.dk
Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924847