BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Konsulent tæt på det politiske formandskab
Er du vores nye proaktive konsulent, der får en nøglerolle i betjeningen af regionsrådsformanden og regionens politiske formandskab? Koncern Ledelse og Kommunikation (KLK) i Region Sjælland søger en konsulent, som skal arbejde helt tæt på vores øverste politiske og administrative ledelse. Du bliver et vigtigt bindeled til resten af organisationen, så vi sammen kan styrke interessevaretagelsen på borgernes vegne og sikre, at Regionens mærkesager kommer ud at arbejde. Hvis du har strategisk og politisk tæft og er en smidig koordinator, er du måske den nye konsulent, der skal arbejde tæt på regionsrådsformanden og det politiske formandskab – og være vores nye kollega i KLK.
Om stillingenSom konsulent med særlig fokus på betjening af regionsrådsformanden og regionens politiske formandskab sikrer du bl.a., at regionsrådsformanden har de bedste forudsætninger for at løse sine mange opgaver i en travl hverdag.
Din stilling vil indeholde opgaver af strategisk karakter med et stort, selvstændigt ansvar, ligesom der også vil være koordinerende opgaver, som får regionsrådsformandens hverdag til at fungere godt og effektivt. Som konsulent for formanden skal du understøtte dine kolleger i udarbejdelsen af mødematerialer, præsentationer og oplæg til formanden. Det er dig, kollegaerne går til i hverdagen for at få at vide, hvad formanden tænker og mener om aktuelle sager. Du vil spille en vigtig rolle i interessevaretagelsen.
Det bliver blandt andet dit ansvar, at
- have et strategiske blik på regionsrådsformandens møder
- sparre med formanden og kollegaer om mødemateriale
- sparre med formand og kollegaer om besvarelse af henvendelser fra borgere, samarbejdspartnere mv.
- understøtte de øvrige politiske formænd i Region Sjælland efter behov
- selv forberede møder og udarbejde mødemateriale – andre gange bestille, kvalitetssikre og lægge sidste hånd på formandens mødematerialer og svar ud af huset
- koordinere besøg og arrangementer mv. og deltage i disse efter behov.
- sikre systematik og opfølgning i forhold til Region Sjællands interessenter.
Du skal sammen med øvrige medarbejdere i KLK sikrer, at vi giver formanden og den politiske ledelse en sammenhængende og professionel betjening med fokus på god forvaltningsskik. Du arbejder tæt sammen med formandens sekretær, der har ansvar for blandt andet kalenderstyring, ekspedition af sager og journalføring.
Din hverdag vil være afvekslende og ofte travl, ligesom der stilles særlige krav til din fleksibilitet, både i forhold til opgaver og arbejdstider. Din base er i Regionshuset i Sorø.
Din profilFor at lykkes i stillingen som personlig assistent skal du kunne løfte et stort ansvar og bevare overblikket. Det er vigtigt at du er på forkant og altid har et sikkert blik for, hvordan Region Sjællands mærkesager kan bringes i spil.
Vi forventer, at du har solid erfaring med politisk betjening og koordinering, at du har politisk og strategisk tæft og at du har forståelse for de særlige krav til fortrolighed og diskretion, der følger med jobbet.
Det er en fordel, hvis du muligvis kommer med kendskab til sundhedsvæsenet, Region Sjælland og regionens opgaver, men det vigtigste er, at du har strategiske kompetencer og politisk tæft.
Som person er du imødekommende og kan opbygge konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af faglige og organisatoriske skel. Du er udadvendt og opsøgende, fx når du ledsager formanden ved arrangementer. Du arbejder selvstændigt, målrettet og har en professionel tilgang til opgaveløsningen, som er kendetegnet af høj kvalitet, stort overblik og blik for detaljen. Du har en stor ansvarlighed i forhold til opgaverne og følger dem helt til dørs med systematik, struktur, præcision og omhyggelighed. Din arbejdskapacitet er stor, og du bevarer roen, selv om tempoet er højt.
Om Koncern Ledelse og Kommunikation (KLK)Du bliver en del af en afdeling med ca. 30 medarbejdere. KLK løser blandt andet opgaver i forhold til betjening af Regionsrådet, direktionen, koncernledelsen, presse og kommunikation samt større tværorganisatoriske projekter.
Du bliver ansat midt i en spændende proces, hvor vi skal realisere Regionsrådets strategi ”Region Sjælland - for borgerne”. Gennem 12 konkrete borgerløfter skal strategien skabe positive forandringer for borgerne ud fra politiske mål om at tilbyde flere sundheds- og uddannelsestilbud tættere på borgerne, mere forebyggelse, bedre sammenhæng i borgernes møde med sundhedsvæsenet og grøn omstilling. Vi styrker regionens indsats i forhold til proaktiv interessevaretagelse, inddragelse, udvikling af den politiske betjening, udvikling af ledelsesfora og god offentlig forvaltning.
I KLK har vi et godt og tæt kollegialt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og stiller os til rådighed for sparring. Vi værner om det gode arbejdsmiljø og lægger vægt på princippet om gensidig fleksibilitet. Vi har flextid og der er gode muligheder for hjemmearbejde. Vi tilbyder generelt mange udviklingsmuligheder og prioriterer kompetenceudvikling højt.
Vi sætter pris på, at arbejdstonen er uformel og humoristisk, og at vi kan være gode kollegaer for hinanden – både fagligt og socialt. Vi ønsker os derfor en ny kollega med godt humør og masser af positiv energi.
PraktiskStillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. marts 2024. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef i Politik og Ledelse, Mette Seebach på telefon 6138 9109 (send gerne en sms først, så bliver du ringet op) eller mesee@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist er onsdag den 10. januar 2024 kl. 8.00. Vi forventer at holde 1. samtale fredag den 12. januar 2024 og 2. samtale onsdag den 17. januar 2024.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef i Politik og Ledelse, Mette Seebach, på telefon 61389109 (send gerne en sms først, så bliver du ringet op) eller mesee@regionsjaelland.dk
Der er mulighed for ansættelse som chefkonsulent og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Om Region SjællandVi er regionens største arbejdsplads med mere end 23.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, X og LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961331