BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en erfaren kollega med stærk faglighed, relationelle kompetencer og stort gå-på-mod, som vil være med til at konceptudvikle og drive en række af de tværgående, strategiske opgaveområder, vores enhed står overfor. Vi ønsker en kollega, som kan arbejde og drive processer selvstændigt, og som i høj grad ynder og formår at samarbejde og samskabe med andre
Om jobbet
I Enhed for Kvalitet og Forbedringer har vi et strategisk sigte mod udvikling og implementering af fælles regionale modeller, som har til formål at sikre koordination og organisatorisk vidensdeling. For os er det essentielt, at modellerne tager afsæt i patientforløbstankegangen.
Din opgaveportefølje vil overordnet vedrøre konceptudvikling og -konsolidering indenfor en række af de strategiske indsatsområder, som enheden varetager. Aktuelt indbefatter dette blandt andet koncepter, der understøtter regionens organisationsudviklingsprogram Bæredygtige akutsygehuse og specialer (BASS), brugerinddragelse samt forbedringsområdet.
Du vil, sammen med kollegaer, være ansvarlig for det regionale arbejde med organisatorisk og individuel brugerinddragelse samt pårørendeområdet.
Sammen med andre kolleger i enheden vil du også skulle videreudvikle og varetage dele af undervisning på Forbedringsrejsen, som er et kompetenceforløb designet til sundhedsmedarbejdere og mellemledere i regionens virksomhedsområder.
Om dig
For at du kan varetage stillingen,skal du have lyst til at indgå i komplekse processer med fokus på inddragelse af relevante parter. Du skal have blik for tendenser i sundhedsvæsenet og kunne navigere i en kompleks organisation, hvor sundhedsfaglighed og politik går hånd i hånd.
Det er derfor en væsentlig forudsætning, at du besidder en stærk organisationsforståelse og hviler i din metodiske og analytiske faglighed. Du skal kunne facilitere samarbejder og forandringsprocesser samt bygge relationer på tværs af organisationer, fagligheder og sektorer – og så skal du have et blik for, hvordan vi til enhver tid får sat borgerens behov i centrum.
Vi forventer, at du:
- Har en samfunds- eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse
-
Har solid erfaring indenfor projekt- og processtyring med høj grad af systematik og overblik
-
Besidder stor gennemslagskraft og vedholdenhed
-
Har stærke relationelle kompetencer og udviser stor lydhørhed og evne til at inddrage andre
-
Har erfaring med patientforløbstanketanken og også gerne brugerinddragelsesområdet
-
Kan balancere mellem den strategiske udvikling og konkrete, driftsnære opgaver
-
Kommunikerer klart og tydeligt både skriftlig og mundtlig
Som medarbejder i Region Sjælland forventes det ligeledes, at du kan anvende dine akademiske kompetencer bredt og vil bidrage til god forvaltningsskik.
Om os
Sundhedsstrategisk Planlægning er et tværgående center i Region Sjællands administration. Vi har arbejdsplads i Regionshuset i Sorø og er cirka 70 medarbejdere fordelt på fire enheder; Koncern Plan, Koncern Byg, Enhed for Kvalitet og Forbedringer samt et sekretariat.
Vi har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske- og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre.
Vi arbejder blandt andet med sygehus- og sundhedsplanlægning, sundhedsjura, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, sygehusbyggerier samt kliniske udviklingsprogrammer.
Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland.
Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.
Din nye arbejdsplads
I Enhed for Kvalitet og Forbedringer varetager vi en lang række opgaver i relation til patientsikkerhed og Det Nationale Kvalitetsprogram herunder tilsynssager, utilsigtede hændelser (UTH), Lærings- og Kvalitetsteams (LKT), Patientrapporterede oplysninger (PRO) og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Enheden arbejder også med forbedringsmetoder, patientkommunikation, patientinddragelse og frivillighedsområdet.
Vi understøtter det løbende kvalitets- og forbedringsarbejde i et tæt samarbejde med sygehusene og de kliniske miljøer. Vi sigter altid mod, at vores arbejde kan udføres gennem involverende processer, hvor målet er at finde fælles løsninger, der kan bruges på tværs af sektorer, sygehuse og specialer. Alle led i udviklings- og implementeringsarbejdet søges understøttet af data.
Vores fornemste opgave er at omsætte de nationale kvalitetsdagsordner og regionsrådets ønsker på kvalitetsområdet til reelle kvalitetsforbedringer, der støtter både kvalitet, patientsikkerhed, lighed i sundhed og bæredygtighed i Region Sjælland.
Alle i enheden har egne ansvarsområder og samtidigt vægter vi samarbejde og løbende vidensdeling meget højt. Vi har et stort fokus på psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsglæde i enheden – for selv om vi har travlt og er ambitiøse, er det også et af vores mål, at vi skal have det godt, når vi går på arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse den 1. november 2024.
Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Sorø med mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Der forekommer også arbejdsdage og mødeaktiviteter på regionens sygehuse.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer.
Der er flekstidsordning i Regionshuset
Ansættelsesforløb
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 18. september 2024. Der kan indgå en case i ansættelsesforløbet.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098531