Juridisk konsulent til spændende personalejuridiske udfordringer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til spændende juridiske opgaver på personaleområdet? – så er du måske den juridiske konsulent vi søger til forhandlingsteamet

Vi har en hel del at tilbyde

I Koncern HR, Forhandling har vi mange afvekslende opgaver i en hverdag fuld af ansættelsesretlige og personalejuridiske udfordringer. Vi har fået mulighed for at ansætte yderligere en konsulent, samtidig med at vi skal have besat et 1-årigt barselsvikariat. I vil indgå i et team af 16 fagligt dygtige kolleger med mulighed for sparring, udvikling og indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Sammen leverer vi juridisk rådgivning med høj faglighed og på et professionelt niveau.

Som ny kollega vil du opleve stor opbakning fra dine kolleger. Det betyder, at du kommer godt og trygt ind i vores organisation og opgaverne. Vi har til huse i Regionshuset i Sorø, hvor vi er placeret tæt på Koncern HR’s lønkonsulenter, som du også vil få et tæt samarbejde med.

Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor vi lytter og støtter hinanden. Vi drøfter fx faglige problemstillinger og komplekse personalesager, som bidrager til en god sammenhængskraft i afdelingen og fælles gode løsninger. Vi har en daglig ledelse, som er lyttende, inddragende og tilgængelig ift. sparring og feed back.

Dine arbejdsopgaver

Vi bistår Region Sjællands Sygehuse, sociale institutioner, tværgående virksomhedsområder samt en række administrative funktioner. Vi indgår i en tillidsfuld relation med lederne, som er dem, vi primært yder rådgivning til. Du vil blive kontaktperson for egne afdelinger, og du får rig mulighed for at bruge din faglighed på juridisk rådgivning, sagsbehandling af vanskelige personalesager, lønforhandlinger og øvrige forhandlinger på personaleområdet.

Der er også en del opgaver i relation til de faglige organisationer. Det er derfor vigtigt, at du kan udvise forståelse og respekt for de forskellige roller i dette samarbejde.

Din profil

Du er god til at lytte, og du kommunikerer respektfuldt. Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer, og du kan hurtigt danne dig et overblik over og gennemskue komplekse juridiske problemstillinger og processer. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er fagligt nysgerrig og let tilegner dig ny viden.

Deltagelse i tjenstlige samtaler med medarbejdere i svære situationer er en væsentlig del af jobbet. Det er vigtigt, at du, som person, kan trives med disse opgaver, og kan udvise professionalisme og empati i situationen. Det er afgørende, at du både kan træde i baggrunden men også kan sætte dig selv i spil og sikre, at de gode løsninger opnås.

De fleste af vores opgaver løses med udgangspunkt i lovgivning, overenskomster m.v. Du skal kunne fortolke bestemmelser og ”oversætte” disse, så de kan anvendes konstruktivt i opgaveløsningen.

Vi forventer, at du har en juridiske uddannelse på kandidatniveau, som fx cand.jur. eller cand.merc.jur., og du har opdateret viden om relevant retspraksis inden for det ansættelsesretlige område. Relevant erfaring inden for personaleområdet med lignende opgaver er en fordel.

Region Sjælland spreder sig over et stort geografisk område, hvorfor du skal regne med en del transport. Du skal derfor have gyldigt kørekort (B – personbil) for at varetage stillingen.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte løn og forhandlingschef, Flemming Bøgelund-Kjær, 93 56 72 57.

Du kan læse mere om Koncern HR på www.regionsjaelland.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer pr. uge med flekstidsordning. Der er mulighed for op til 2 ugentlige hjemmearbejdsdage.

Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse

Du skal forvente, at vi indhenter reference fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfrist

Ansøg senest søndag 18. august 2024. Samtaler forventes afholdt i perioden fra 22. til 28. august 2024.

Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090558

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet