Jobopslag: Personalejuridisk ekspert søges til spændende HR og Arbejdsmiljø-rolle hos Sorø Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring indenfor det personalejuridiske område? Er du skarp til forhandlinger og god til relationer? Så er du måske vores nye kollega i HR og Arbejdsmiljø i Sorø Kommune.

Vi tilbyder et arbejde med en bred kontaktflade, med mange forskellige personalerelaterede opgaver. Du vil være primær kontaktperson for et antal ledere i organisationen, som du skal understøtte og rådgive om personalejuridiske forhold. Det kan både være telefonisk, skriftligt eller ude i organisationen. Du vil blive inddraget i mange forskellige drøftelser og problematikker.

Dine forhandlingsevner vil komme i spil, da vi har løbende forhandlinger med de faglige organisationer i forbindelse med afskedssager, fratrædelsesaftaler, lønforhandlinger eller ved indgåelse af forhåndsaftaler, arbejdstidsaftaler og lokale aftaler.

Sagsbehandling og driftsopgaver er ligeledes en del af hverdagen, det være sig alt fra udarbejdelse af personalepolitiske retningslinjer, beslutningsoplæg og notater samt formidling af relevant viden til lederne i organisationen. Desuden bistand til fraværsopfølgning, lønforhandlinger mm.

I HR og Arbejdsmiljø arbejder vi med ledelses- og organisationsudvikling, analyser og ledelsesinformation samt arbejdsmiljø i bred forstand. Vores væsentligste opgave er at hjælpe organisationen med at lykkes med vores fælles kerneopgave. Vi arbejder tæt sammen med vores direktion og ledere omkring løsning af opgaverne.
 
Forventninger til dine faglige kompetencer

  • Du har en relevant administrativ eller akademisk uddannelse gerne suppleret med relevant efteruddannelse og erfaring fra det personalejuridiske felt
  • Du har kendskab til og erfaring i forhold til forvaltningsret, ansættelsesret og de kommunale overenskomster og rammeaftaler samt MED-systemet
  • Du er god til at skabe relationer og sparring i et professionelt fagligt og tillidsfuldt samarbejdsrum
  • Du tilgår proaktivt ny lovgivning og praksis og kan være garant for den dybe implementering
     
Forventninger til dine personlige kompetencer
  • Du er god til at lytte
  • Du er god til at stille spørgsmål, der afdækker essensen i modpartens behov
  • Du arbejder struktureret og grundigt og har øje for detaljer
  • Du er ansvarsbevidst og følger dine opgaver helt til dørs
  • Du kan arbejde selvstændigt og forstår at prioritere dine opgaver
  • Du ønsker at bidrage til fagligheden og den sociale kapital i organisationen

Sorø Kommune som arbejdsplads
Stillingen er organisatorisk forankret i HR og Arbejdsmiljø, der er en del af Økonomi og Stabsenheden i Sorø Kommune. Opgaverne i HR og Arbejdsmiljø er indenfor generelt HR og personale, arbejdsmiljø, sundhed og sygefravær, lønadministration og samlet servicering af såvel direktion, ledelse og medarbejdere i hele organisationen.

Vi er en mindre kommune med en flad ledelsesstruktur, hvor der generelt er mulighed for at gøre en forskel. Du kommer til en kommune med store ambitioner og med bevidsthed om, at den lille nære forandring kan bidrage til noget større.

Vi har fokus på indflydelse på eget arbejde, hvor du indgår i forpligtende fællesskaber og et fleksibelt arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde.

Proces og løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge og er til besættelse den 1. november 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 15. september
Indkaldelse til samtale udsendes 18. september
Samtaler afholdes den 23. september

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af HR og Arbejdsmiljø Steffen Jensen på telefon 23 67 34 60.
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094753

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet