Jobkonsulent søges til Afdeling for Arbejdsmarkedsfastholdelse og Rehabiliteringsindsats

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdeling for Arbejdsmarkedsfastholdelse og Rehabiliteringsindsats i Center for Arbejdsmarked og Borgerservice i Sorø Kommune har brug for en erfaren medarbejder, der kan bidrage til at skabe gode resultater, med et højt fagligt niveau, i afdelingens arbejde med afklarende og beskæftigelsesrettede tiltag.

Om jobbet
Du vil eksempelvis skulle:

  • Være i tæt dialog med borgerne og virksomheder i nærområdet.
  • Støtte borgerne i at få øje på egne ressourcer, og i at mestre de udfordringer, borgerne synes de har, for at komme i praktik eller opnå lønnede timer.
  • Støtte borgerne i at genfinde selvtillid, selvværd, motivation og engagement i forhold til at komme i praktik eller opnå lønnede timer
  • Skabe det helt rigtige match mellem borgere og virksomheder
  • Være i tæt kontakt under virksomhedspraktik.
  • Deltage i jobsamtaler sammen med borgerne og den koordinerende sagsbehandler.
  • Udarbejde beskrivelser til brug for borgernes sager.
  • Etablere fleksjob for borgere, hvor du selv har været den gennemgående person i den afklarende proces.
Opgaverne indebærer, at du selv sikrer sagsgange, og dokumentation omkring aftaler og opgaver, som en del af din opgaveløsning.

Der stilles passende arbejdsplads til rådighed på jobcenteret som en del af en samlet løsning, hvor nogle har eget kontor, mens andre deler kontor med en eller flere kollegaer.
Du vil forventeligt skulle dele kontor med en kollega.

Der vil være en stor del af jobbet, som foregår i samarbejde med virksomhederne, hvorfor det er en forventning, at du har en vis erfaring med samarbejdet med virksomheder og har interesse for arbejdsmarkedet generelt.

Om dig
Du har følgende erfaring og kompetencer:
  • Har erfaring med arbejdsmarkedslovgivningen
  • Er god til at motivere borgerne og arbejde ud fra deres ressourcer og kompetencer.
  • Du er vant til at tale med arbejdsgivere og tænke i jobrettede indsatser
  • Kan arbejde med mange bolde i luften og samtidigt bevare den røde tråd
  • Formår at indgå i et værdigt samarbejde med borgeren
  • Har kørekort
Om os
Afdelingen består af 16 medarbejdere, der udfører myndighedsopgaver inden for sygedagpenge-, jobafklaring og ressourceforløb, ledighedsydelses-, fleksjobs- og revalideringsområdet.
Herudover er der et antal fast tilknyttede konsulenter, hvor du kommer til at blive den ene, der varetager den virksomhedsrettede indsats samt forskellige afklarende og støttende funktioner.

Vi har fleksibel arbejdstid, og vi har fokus på, at vi sammen har en god og sjov arbejdsdag, i en god tone. Vi arbejder under en form, hvor også hjemmearbejde er indtænkt, når det er foreneligt med opgaveløsningen.

Vi vægter vores arbejdsmiljø meget højt, og afdelingens mantra er ordentlighed. 

Løn og ansættelse
Du skal helst kunne tiltræde den 1. marts 2024, men vi venter på den rette.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnet efter kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling.
 
Vi holder samtaler torsdag den 18. januar 2024.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Brian Lindeberg på tlf.nr. 21 14 46 64.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 14. januar 2024 kl. 08.00.

Arbejdssted vil være Jobcenter Sorø, Rådhusvej 8, 4180 Sorø
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954216

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet