Indholdskreatør til sociale medier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Indholdskreatør til sociale medier

Kan du skrive scroll-stoppende opslagstekster og lave videoer specifikt til sociale medier, som giver brugerne lyst til at se videre? Og kan du oversætte ord som reach, likes og shares til strategiske beslutninger om indhold? Så kom og bliv en del af holdet hos Koncern Ledelse og Kommunikation i Region Sjælland!

Region Sjælland er en stor organisation med 20.000 medarbejdere. Der gemmer sig mange gode historier, som fortjener at blive fortalt. Du ved sikkert alt om, at vi på sociale medier har ganske kort tid til at fange brugernes opmærksomhed, og derfor har vi brug for dig, der kan hjælpe os med proaktivt at fortælle historierne gennem tiltalende tekster og velproducerede videoer.

Sundhedsstoffet appellerer til tusinder af ansatte, patienter og pårørende og trækker dagligt overskrifter i medierne. Du får en spændende udfordring i både at nå ud til vores mange medarbejdere samt Region Sjællands 840.000 borgere som en stor og mangfoldig målgruppe. Du skal derfor også være god til at sætte dig i patienternes, medarbejdernes og borgernes sted.

Stillingen er tidsbegrænset på to år. I den periode kommer du til at være en del af ’Medier og Omdømme’, som er forankret i ’Koncern Ledelse og Kommunikation’. Du bliver ansat midt i en spændende proces, hvor vi udvikler vores organisation og er i gang med at omdanne vores tidligere Ledelsessekretariat til Koncern Ledelse og Kommunikation. Målet er at styrke regionens indsats i forhold til proaktiv interessevaretagelse, omdømme, inddragelse, udvikling af den politiske betjening, udvikling af ledelsesfora og god offentlig forvaltning.

For Medier og Omdømme er det ikke mindst en vigtig opgave at styrke regionens samspil med omverdenen. Vi er dagligt involveret i en lang række interne og eksterne historier og har samtidig dagsordener, som vi selv ønsker at sætte. Både regionalt og nationalt. Vi arbejder med fra start at komme 360 grader rundt om opgaverne med fokus på både den interne og eksterne kommunikation.
Medier og Omdømme består af en chef, en redaktionsleder og 12 kolleger, som arbejder tæt sammen og har en herlig uformel omgangstone. Din allernærmeste kollega bliver regionens Social Media Manager, og sammen med hende skal du få de gode historier ud at leve.

Vi står overfor at skulle igangsætte et nyt Employee Advocay-projekt, hvor du vil blive en væsentlig bidragsyder.

Du vil også få ansvaret for at opdyrke og producere de gode historier helt fra idé til udgivet opslag. Derfor forestiller vi os, at du godt kan lide at arbejde meget ’hands on’, og at du er god til at følge dine opgaver helt til dørs. Vi vægter højt, at du kan se værdien i både hurtig sparring henover skærmen og løbende feedback på dine produktioner.

Eksempler på dine opgaver

  • Copywriting
  • Videooptagelse og –redigering både med iPhone og kamera samt andet professionelt udstyr
  • Infografik
  • Community management

Din profil

Du har en relevant kommunikationsuddannelse og gerne mere end 5 års erfaring fra en lignende stilling. Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, men ikke et krav.

Du har ligeledes erfaring med videoproduktion til sociale medier og kan redigere videoer i programmer som fx Premiere Rush, Camtasia og/eller iMovie.

Din digitale værktøjskasse er fyldt med skarptslebne redskaber, og du kan begå dig hjemmevant på især Facebook, LinkedIn og Twitter. Erfaring med indholdsproduktion til andre kanaler er også et plus.

Måske har du erfaring med rådgivning – hvis ikke har du måske mod på at prøve kræfter med opgaven.

Praktisk information

Stillingen er placeret i Medier og Omdømme, der er en del af Koncern Ledelse og Kommunikation.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år.
Vi har flextidsordning og aftale om op til seks hjemmearbejdsdage om måneden.

I dit daglige arbejde får du tæt samspil med dine i alt cirka 35 kolleger i Koncern Ledelse og Kommunikation.

Du vil referere til kommunikations- og pressechef Claus Jark Clausen. Arbejdsstedet er regionshuset i Sorø.

Ansøgningsfrist: 12. juni 2023 kl. 12.00

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023 eller hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Anne-Sofie Lundholm, Social Media Manager, mobil 93 57 77 20 eller presse- og kommunikationschef Claus Jark Clausen på 20 54 25 22.

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med ca. 20.000 medarbejdere og et budget på 21 mia. kr. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Gå ind på vores hjemmeside og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, LinkedIn og Twitter.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35183&linkref=15574&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838826

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet