BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med patientsikkerhed og skabe kvalitetsforbedringer på sundhedsområdet? Kan du se dig selv samarbejde med dygtige, dedikerede kolleger om at implementere en ny arbejdsgang, hvor vi bruger vores ressourcer klogt? Vil du være med til at sikre det kliniske lederskab nær patienten? Har du evnen til at facilitere, drive projekter og opbygge samarbejder på tværs af lokale og regionale aktører? Så ser vi gerne en ansøgning fra dig til denne tværregionale stilling, hvor du skal understøtte implementeringen af Early Warning Score II (EWS II).
Region Sjælland og Region Hovedstaden har besluttet at implementere EWS II. EWS II er en modernisering af den oprindelige EWS og er baseret på solid evidens fra den unikke mulighed, som Sundhedsplatformen giver for at følge store mængder data. Vi udruller EWS II på de to regioners somatiske sygehuse og hospitaler over en periode på 2 år.
Om jobbet
EWS II vil blive afprøvet som et pilotprojekt på Sjællands Universitetshospital, og pilotfasen er planlagt til at starte i december 2024. Den reelle udrulning på de øvrige somatiske sygehuse i Region Sjælland og Region Hovedstaden forventes herefter at starte i forsommeren 2025. Udrulningen kommer til at foregå trinvis med et hospital/sygehus ad gangen, der er således i udgangspunktet tale om en 2-årig projektstilling.
Du vil skulle indgå i et tværregionalt team med ansvar for udrulning af EWS II. Vi forventer, at din opgaveportefølje kommer til at omfatte at
-
Bidrage til udarbejdelse af den overordnede implementeringsplan for EWS II, som skal kunne tilpasses til lokale kontekster i Region Hovedstaden og Region Sjælland
-
Samarbejde imellem de regionale kvalitetsenheder, de regionale IT-afdelinger, sygehusenes/hospitalernes kvalitetsenheder og de faglige miljøer.
-
Deltage i udarbejdelse af generelle implementeringsværktøjer såsom film, slides og undervisningsmateriale
-
Indsamle data og viden fra klinikere om hvor brugbar og tryg anvendelsen af den nye model er
-
Varetage undervisningsopgaver til sygehusenes og hospitalernes lokale kvalitets- og implementeringsafdelinger vedr. EWS II.
-
Deltage i sekretariatsbetjening af den centrale implementeringsgruppe
Om dig
Du har stor motivation og trives med at arbejde i mange relationer på tværs af organisationer. Du trives med at omsætte organisatoriske ambitioner til praksis og fungere som bindeled mellem mange forskellige interessenter og fagligheder. Du skal samarbejde med en ambitiøs og erfaren projektgruppe forankret i kvalitetsorganisationerne. Du trives med at arbejde systematisk, projektorienteret og holde overblik over parallelle processer og milepæle.
Uddannelsesmæssige kompetencer
-
Sundhedsfaglig baggrund
-
Uddannelse på kandidatniveau
-
Erfaring med formidling og undervisning
-
Evt. forskeruddannelse på Ph.d.-niveau
Erfaringsmæssige kompetencer
-
Erfaring med projektledelse samt implementering og koordinering af nye tiltag i sundhedsvæsenet evt. erfaring med forbedringsarbejde
-
Kendskab til klinisk praksis omkring opsporing og håndtering af den akut kritisk syge patient via EWS og tilhørende handlingsalgoritme samt komplette Rapid Response Systems
-
Kendskab til SP på brugerniveau
-
Akademisk erfaring med litteratursøgning, udarbejdelse af projektprotokol, kvalitative forskningsmetoder såsom interview og observation samt kvantitative spørgeskemaundersøgelser
Din nye arbejdsplads
Da der er tale om en tværregional implementeringsopgave med opgaver på alle sygehuse og hospitaler både i Region Sjælland og Region Hovedstaden, skal du indgå i tæt samarbejde med den regionale administration i begge regioner. Du skal hermed indgå i tæt samarbejde med kolleger i Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP) i Regionshuset i Sorø og i Center for Sundhed, Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed (CSU) på Regionsgården i Hillerød.
Jobbet vil indebære møder og opgaver på alle hospitaler og sygehuse i begge regioner fra Hillerød i nord til Nykøbing Falster i syd, og du skal derfor forvente en del transport. Der er mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejdsdage, når opgaven tillader det.
Om Sundhedsstrategisk Planlægning
Enhed for Kvalitet og Forbedringer er en del af Sundhedsstrategisk Planlægning, som er et tværgående center, der sætter strategisk retning for et fagligt, organisatorisk og økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland. Sundhedsstrategisk Planlægning har cirka 80 medarbejdere, der løser en lang række regionale opgaver blandt andet inden for sygehusplanlægning, sundhedsjura, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og sygehusbyggeri.
Om Center for Sundhed, Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed
Center for Sundhed understøtter og udvikler et sammenhængende og fremtidssikret sundhedsvæsen, så borgere i Region Hovedstaden får sundhedstilbud af høj kvalitet. Center for Sundhed varetager den overordnede og sundhedsfaglige og strategiske planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet for knap 2 mio. borgere i Region Hovedstaden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 2-årig fuldtidsansættelse med tiltrædelse senest den 1. september 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Du bliver ansat i flextidsordning.
Du vil blive ansat og have personaleleder i Enhed for Kvalitet og Forbedringer i SSP, Regionshuset i Sorø. Dit primære arbejdssted vil efter individuel aftale enten blive Sjællands Universitetshospital eller Regionshuset i Sorø.
Ansættelsesforløb
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 3. juli 2024. Der kan indgå en case i ansættelsesforløbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret kvalitetschef Louise Weile, louiw@regionsjaelland.dk, tlf. 93 57 06 23
Funktionschef Malene Egsgaard-Toft, maegs@regionsjaelland.dk, tlf. 93 56 83 83
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068818