BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel, i en stor og kompleks organisation? Herunder at fremme trivslen for alle medarbejderne på vores arbejdsplads, at understøtte organisationen i arbejdet med at nå de politiske mål, samt meget mere, så er det dig vi skal have fat på. Opgaveporteføljen er bred, der er tæt samarbejde mellem personalekonsulenterne og dig, og så vil du være en del af teamet; sund på job.
Det vil være en fordel hvis du er analytisk stærk, skarp til formidling god til at udvikle, omsætte og implementere HR indsatser, samt understøtte Sorø Kommune i den fortsatte udvikling af arbejdsmiljøet.
Om jobbet
Retningen for Sorø Kommunes udvikling i de kommende år er ambitiøs.
Stillingen vil få en central rolle i at drive denne udvikling fremad.
Du vil – i tæt samarbejde med andre dele af organisationen – bl.a. skulle arbejde med følgende opgaver:
- Være projektleder/eller central projektdeltager i tværgående projekter inden for personaleområdet, f.eks. rekruttering og fastholdelse på de store velfærdsområder
- Være en del af teamet omkring det strategiske arbejde med servicetjek af sygefraværsindsatsen
- Medspiller på APV-processer, lige fra den første dialog med området over den tekniske opsætning, til analyse af svar og proces med ledelse, HU, MED-organisation, til præsentation på personalemøder og det videre konkrete arbejde med at opsætte og implementere handleplaner. Vi benytter SafetyNet som styringssystem i forbindelse med arbejdsmiljø
- Rådgive medarbejdere og ledere, herunder visitere til stressvejledning, psykolog
- Ad-hoc HR-opgaver
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller praktisk erfaring
- Har god analytisk evne og erfaring med dataanalyse
- Er en dygtig formidler, der kan kommunikere komplekse problemstillinger på en letforståelig måde, herunder at formidle data med klare budskaber
- Har stærke samarbejdsevner og kan navigere i en kompleks organisation, hvor resultater skabes i samarbejde med andre
- Evner at arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og systematisk
- Er en stærk projektleder med god organisationsforståelse
- Evner at forstå medarbejderes forskellige dagligdag og virkelighed
- Gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
Et spændende og afvekslende job med gode udviklingsmuligheder. Der er tale om en selvstændig og indholdsrig stilling, hvor du selv har mulighed for at påvirke din arbejdsdag.
Stillingen er organisatorisk placeret i Økonomi og Stab i HR og Arbejdsmiljø. Her får du mange gode kollegaer, som arbejder med HR og personale, arbejdsmiljø, Sund på Job, lønadministration og samlet servicering af direktion, ledelse og medarbejdere i hele organisationen.
Stillingen er en del af Sund på Job, som understøtter det lokale og organisatoriske arbejde med nærvær, fysisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø og sundhed, herunder APV.
Da vi er en mindre kommune, er der kort vej til chefer og kolleger i andre afdelinger. Vi holder en uformel tone, værdsætter grin og går op i at hjælpe hinanden.
Økonomi og Stab er overordnet ansvarlig for en række væsentlige tværgående områder og opgaver, der understøtter organisationens borgerrettede drift og udvikling. Udover HR og Arbejdsmiljø er der følgende enheder i Økonomi og Stab: Sekretariat for Politik, Ledelse og Erhverv, Økonomi og Styring, IT og Digitalisering og Kultur og Fritid.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Forventet startdato er 1. oktober 2023. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst/aftale. Lønnen aftales med forhandlingsberettiget organisation i henhold til gældende aftaler.
Rådhuset nås nemt med bil og tog. Der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage, når det passer ind i opgaverne.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Leder af HR og Arbejdsmiljø Helle Faurskov på telefon 23 67 34 60 eller mail: hsor@soroe.dk.
Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning senest d. 24. august 2023.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Der afholdes samtaler den 28. august 2023.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://soroe.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=fc6cde4a-3bac-4512-a0dd-d483a2c2f6f7
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877234