- Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
- Har du talent for at skabe stærke relationer og sikre gnidningsfrit samarbejde på tværs af organisationen?
- Motiveres du af at være en betroet sparringspartner for ledelsen og være en del af et samarbejdsorienteret miljø, hvor vidensdeling og fælles resultater er i fokus?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Velkommen til dit team
Det Nære Sundhedsvæsen (DNS) er i politisk fokus, og sundhedsreformen betyder, at vi står overfor en spændende fremtid.
Funktionsområdet Sekretariat og Digitalisering består af ca. 50 medarbejdere og ledes af to chefer. Området varetager administrative opgaver indenfor Service og administration, Ledelsesbetjening og –udvikling, HR, Lægevagtssekretariat, Vagtplanlægning, Logistik og bygninger, Digital understøttelse og Digital kommunikation.
Vi søger en ekstra kollega til vores HR-team, som består af 6 medarbejdere og en faglig koordinator.
Personalereferencen er til sekretariatschefen.
HR-teamet er knudepunktet mellem ledelsen og Koncern HR, og vi arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi sætter en ære i at servicere ledelsen og medarbejderne på tværs - uanset om det er på det kliniske eller administrative område eller om behovet er i Sorø, Næstved eller en af vores andre lokationer.
Vi har et godt kollegialt fællesskab, hjælper hinanden, udvikler fagligheder og processer og løfter i flok ved behov. Din kommende kollega Charlotte Fonzerra fortæller: ”Vi har en stærk samarbejdskultur med åben kommunikation. Vi arbejder mod klare mål, med en entusiasme som støttes af vores leder. Anerkendelse af succeser og fokus på trivsel er med til at skabe en positiv og motiverende arbejdsplads, som jeg trives godt i.”
Der venter dig mange spændende opgaver
Du vil komme til at arbejde bredt med varierende HR-opgaver, herunder sparring med lederne omkring personalespørgsmål, assistance ved rekrutteringer og meget andet afhængig af efterspørgsel. Du varetager selvstændigt dialogen med Koncern HR i forhold til tolkning af aftaler og overenskomster, og du bistår med din HR-viden bredt i organisationen. Du vil skulle analysere og bistå med saglige indstillinger til beslutning.
Vi forestiller os, at du kommer til at arbejde med følgende opgaver:
- Registrere og behandle ansættelse og fratrædelse af medarbejdere
- Bistå ledelsen med vejledning vedr. rekruttering og fratrædelse og generelt hjælpe ved personaleadministrative spørgsmål indenfor aftaler og overenskomster
- Assistere ved onboardingsprocessen fx med udarbejdelse af introduktionsprogrammer i tæt samarbejde med mentor og leder
- Besvare henvendelser vedrørende løn og ansættelsesforhold fra medarbejdere
- Varetage kursusadministration i kursussystemet Plan2Learn samt håndtere praktiske forhold ved online og fysiske kurser
- Trække data, udarbejde statistik samt analysere og præsentere indstillinger for ledelsen
- Forskellige og løbende ad hoc-opgaver fra vores samarbejdspartnere
Du bliver tilknyttet en mentor, som igennem din onboarding vil kunne støtte dig og sætter dig ind i vores kultur sammen med dine nærmeste kollegaer.
Du vil også have tæt samarbejde med den faglige koordinator, som du altid kan sparre med i forhold til dine opgaver.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
- har relevant uddannelse indenfor offentlig administration eller HR.
- har nogle års solid erfaring med HR – gerne fra offentlig virksomhed
- kan analysere problemstillinger, identificere løsningsforslag og sikre implementering af disse i tæt samarbejde med kollegaer
- er en stærk skriftlig formidler og har erfaring med at lave procedurer og skabeloner samt kan formidle dem videre både til teamet og ledelsen
- er fortrolig med excel til dataanalyse og formidling
- er struktureret, systematisk og engageret i at udnytte potentialet i en bred HR-værktøjskasse
- er omstillingsparat, imødekommende for feedback og trives med højt tempo og varierende opgaver
- er imødekommende og kan yde en grundig, effektiv og faglig god service
- kan lede dig selv og prioritere opgaveløsning under hensyn til trivsel og kerneopgaverne
- har et højt fagligt niveau, som bruges til systematisk forbedring af HR processer og indhold – herunder sikre, at viden forankres hos øvrige HR kollegaer
- skaber gode arbejdsrelationer, har en positiv og tillidsskabende tilgang og løser opgaver i et tæt samspil med dine kollegaer
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er vant til at arbejde i et ESDH-system og et rekrutteringssystem. I DNS benytter vi Get Organized og HR-ON.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat pr. den 1. april 2025.
Der kan forekomme arbejde udenfor alm. arbejdstid fx ved aftenkurser og vaccinationsindsatsen.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Alleen 15, 4180 Sorø. Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.
Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 16. februar 2025.
Vi forventer, at 1. samtale (virtuel screening) afvikles onsdag den 19. februar 2025.
Anden samtalerunde forventes afviklet fredag den 21. februar 2025.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne Sekretariatschef Dorthe Fischer Mathiesen dml@regionsjaelland.dk eller chefkonsulent Dorthe Bjarnholt dlb@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:
Derudover kan du også se mere her:
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/41d9fd2b-d506-45ec-ad6f-4a2228c40a84