Har du lyst til at være vores nye pædagogiske leder i Sandlyng Børnehus?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for et dagtilbud af høj kvalitet, hvor vi sammen brænder for det gode arbejde med børnene. Du er optaget af at udøve synlig og faglig ledelse, hvor du sætter medarbejderne i spil, så vi sammen kan fortsætte den gode udvikling, som indebærer stolthed og ejerskab for vores fælles arbejdsplads og dagtilbudsområde i Sorø Kommune.  

Sandlyng Børnehus, er et integreret dagtilbud med et specialiseret tilbud, Supercenter, under dagtilbudslovens §4. Almendelen rummer 120 børn og supercentret 12 børn. Sandlyng er opdelt i 3 klynger, der i alt består af 6 stuer, samt Supercentret med yderligere 3 stuer. Der er et bevidst fokus på arbejdet med børnedemokrati og medbestemmelse. Der er tværgående samarbejde, med blandt andet Dagplejen, der kommer på besøg 1-2 gange ugentligt, samt med den nærliggende skole. Der er en koordinator tilknyttet supercentret. Som pædagogisk leder indgår du som en del af den pædagogiske praksis, med tæt guidning og vejledning.

Fælles faglighed, i Sorø Kommune arbejder vi med 10 pædagogiske pejlemærker, som udgør et fælles sprog og et fælles værdigrundlag for vores samarbejde med børn, unge og familier. Det bygger på Marte Meo, Narrativ pædagogik og LP-modellen. Derudover arbejdes der målrettet med mentalisering.

Din profil:

  • Du har et  stærkt fagligt pædagogisk fundament, herunder ledelsesmæssig erfaring og lederuddannelse, samt gerne erfaring fra mild specialisering
  • Du er nærværende – synlig og tilgængelig for børn, personale, forældre og ledelsesteamet
  • Du har en smittende energi og beslutsomhed, og er god til at skabe motivation og engagement og gør det med et smil og  en imødekommenhed
  • Du tænker i helheder og udviser tillid, omsorg og overblik på en åben og anerkendende måde
  • Du er visionær, innovativ, ærlig og udviser respekt i din ledelse og ønsker at bidrage til både børnehuset og fællesskabet
Derfor skal du søge:
Du brænder for at være med til at videreføre det fundament der pt. er i Sandlyng og sikre et solidt fagligt grundlag, der også bygger på stabilitet, med en balancering mellem udvikling og respekt for det eksisterende fundament.

Du har lyst til at indgå i den strategiske ledelse på dagtilbudsområdet, herunder bidrage til et tillidsfuldt samarbejde i ledergruppen, hvor der er højt til loftet og hvor du har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling. Ledergruppen består af lederen for dagtilbud og 10 pædagogiske ledere.

Du har en vision om at være med til at sikre et højt og sikkert dagligt arbejdsmiljø med faglig gejst og engagement for ca. 28 medarbejdere.

Du ønsker at arbejde med dialog baseret ledelse og et stærkt fokus på faglig udvikling og fundament, trivsel, tillid og troværdighed.

Ansøgningsfrist 6. februar 2024, udvælgelse af kandidater til samtaler 7. februar 2024
  1. samtale 19. februar 2024
  2. samtale 22 februar 2024
Der vil være test mellem samtalerne

Har du yderligere spørgsmål kan områdeleder Johanna Jonsdottir kontaktes på telefon 20117742.
 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973685

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet