BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er det dig vi mangler i vores super kompetente team?
I Grønnegården søger vi en pædagogmedhjælper på 22 timer om ugen- med hjertet på rette sted - til vuggestuen. Det er pt på Sommerfuglen der er en ledig stilling. Stuen består pt af en pædagog på 37 timer ugl, en pædagog på 32 timer ugl og en pædagogmedhjælper i flexjob på 12 timer ugl, og derfor er der brug for en mødestabil kollega på 22 timer ugl.
Grønnegården er en integreret daginstitution beliggende på Frederiksberg i Sorø.
Grønnegården består af 4 vuggestue grupper og 4 børnehave grupper. Der er ca 14 børn på hver vuggestuegruppe. Vi arbejder benhårdt på at blive ved med at skabe det gode børneliv samt de bedste rammer for trivsel hos både de voksne og børnene. I Grønnegården nyder vi altid vind og vejr, går på turen, er på legepladsen, i skoven, ved søen, ser på toge eller noget helt andet.
Vi arbejder med Marte Meo, pejlemærker samt mentalisering. Vi har netop åbnet en afdeling af Grønnegården beliggende ved Frederiksberg Skole som pt udelukkende rummer vuggestuebørn. Den hedder Græshoppen.
Med afsæt i pejlemærkerne -som vi arbejder med i Sorø kommune, søger vi en pædagogmedhjælper til vuggestuen. Det er vigtigt for os at du kan se dig selv i samtlige pejlemærker, da vi i Grønnegården løfter i flok.
Vi ved, at mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det – derfor er det vittigt for os at du kan tage selvstændige initiativer i hverdagen.
Vi ser altid udvikling som en mulighed –derfor er det vigtigt for os at du ser vigtigheden i det relationelle samspil med børn, forældre og kollegaer.
Vi inkluderer den andens perspektiv –derfor er det vigtigt for os at du er indstillet på forældresamarbejde af høj kaliber og lydhør.
Vi står skulder ved skulder – derfor er det vigtigt for os at du er en holdspiller som bla bidrager i hverdagens gøremål og er mødestabil. Vi løfter i flok.
Vi ved, at vi selv indgår i ligningen –derfor er det vigtigt for os at du er reflekterende.
Vi ser håb som en handling – derfor er det vigtigt for os, at du er omstillingsparat og flexibel i forhold til din arbejdstid.
Vi udvikler løsninger i fællesskab – derfor er det vigtigt for os at du brænder for at være sammen med børnene og er mødestabil.
Vi finder den bagvedliggende mening – derfor er det vigtigt for os at du kan bevare overblikket i stressede/pressede situationer.
Vi taler, så andre får lyst til at lytte, og lytter, så andre får lyst til at tale – derfor er det vigtigt for os at du er er smilende, rolig, nærværende og omsorgsgivende.
Vi har øje for problemerne og det, der lykkes –derfor er det vigtigt for os at du er glad for at være udenfor selvom vejret ikke altid er det bedste. Samt at du er god til at skabe et overblik over dagens rutiner og handle derefter.
Vi vægter samarbejdet på tværs af stuerne og trivsel meget højt i hverdagen. For os er det vigtigt at vi hylder vores forskelligheder, men arbejder med den samme pædagogiske retning.
Vores styrkede pædagogiske læreplan er vores fælles afsæt til alt pædagogisk arbejde i hverdagen, og den er i konstant udvikling. Vi arbejder med Marte Meo og de pædagogiske pejlemærker i alle samarbejdsrum.
Vi har fælles personalemøder, stuemøder og andre møder hvor vi udvikler os sammen – og hver for sig.
Du må meget gerne komme forbi Grønnegården inden du afleverer din ansøgning – kontakt pædagogisk leder Janne på telefonnummer 29 61 32 01– også hvis du har spørgsmål til stillingen.
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sorø Kommune, Skælskørvej 1, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916724