Graver søges til Sorø Kirkegårde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stiftelsen Sorø Akademi søger en ny graver ved Sorø Kirkegårde, da vores graver gennem mange år ønsker at gå på pension. Stillingen bliver ledig pr. 1. oktober 2023. Der vil være et mindre overlap med den fratrædende graver.

Arbejdspladsen:

Stiftelsen Sorø Akademi er en erhvervsdrivende fond med ca. 5000 ha skov, landbrug, søer og naturområder (se www.stiftsor.dk). Dertil ejer Stiftelsen Sorø Akademi Klosterkirken og de to tilhørende kirkegårde i Sorø, som er din kommende arbejdsplads.

Jobbeskrivelse:

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ansættelse sker ved Stiftelsen Sorø Akademi.
Graveren skal stå for den daglige drift, og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, urnenedsættelser, gravsættelser m.v. - ved enkelte lejligheder i weekender. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. følgende:

  • Opdatere gravstedsbreve, legater og udskrive fakturaer i samarbejde med Stiftelsens regnskabsafdeling.
  • Vedligeholde udendørsarealer ved sognegården og præsteboligen, samt øvrige grønne områder og fællesarealer, herunder græsslåning, hækklipning og ukrudtsbekæmpelse.
  • Vintervedligehold - snerydning og saltning.

 

Vi tilbyder:   

  • Et alsidigt arbejde.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Høj grad af frihed til at være med til at forme din egen arbejdsdag.
  • Et godt samarbejde på tværs af faggrupper med Stiftelsens øvrige medarbejdere, klosterkirkens medarbejdere, Sorø Akademis Skole og Sorø Sogns Menighedsråd.
  • Stillingen er omfattet af Skovbrugs Overenskomsten mellem Gartneri, Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening og 3F, og fastsættes efter kvalifikationer.

Vi forventer at ansøger:

  • Har kendskab til og erfaring inden for det grønne område, og gerne erfaringer med mindre parkmaskiner.
  • Har kørekort og gerne erfaring med kørsel med trailer.
  • Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge arbejdet på en kirkegård og de nævnte tilknyttede områder.
  • Er fortrolig med relevant IT, så som mail og gerne kirkegårdssystemet Brandsoft.
  • Er fleksibel, engageret og vant til at kommunikere både på skrift og i tale.
  • Er udadvendt, serviceminded og empatisk overfor gæster på kirkegårdene, samt parat til at møde mennesker i både glæde og sorg.

Kontakt:

Spørgsmål til stillingen rettes til Anders Grube på +45 2029 3412 eller ag@stiftsor.dk.

Ansøgning skal sendes på mail til ag@stiftsor.dk - ansøgningsfristen er 31/7/2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

STIFTELSEN SORØ AKADEMI, Søgade, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: ag@stiftsor.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847140

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet