Fysioterapeut til varierede opgaver indenfor geriatri og ortopædkirurgi søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega til vikariat for fysioterapeut med tiltrædelse snarest muligt. Vikariatet løber til og med 31/12 2024. Stillingen er på 32-37 timer efter ønske. 
 
Opgaverne vil være varierede indenfor geriatrisk og ortopædkirurgiske og evt. andre områder, hvor du har erfaring og interesse.
 
Vi søger en kollega, der: 

  • har erfaring og interesse inden for geriatri- og ortopædkirurgisk område 
  • har erfaring med holdtræning 
  • er i stand til at varetage blandede opgaver 
Derudover er det væsentligt, at du: 
  • har en helhedsorienteret tilgang til opgaverne 
  • trives med selvstændige opgaver 
  • er en konstruktiv kollega med godt humør 
 
Dine arbejdsområder vil delvis kunne sammensættes ud fra kompetencer og interesse, under hensyntagen til den samlede opgaveløsning.  
Du vil blive en del af mindre, faglige teams inden for dine arbejdsområder.  
Vi håber, at du trives med at være proaktiv, opsøgende og selvstændig. Dertil at du har lyst til udvikling, har gode kommunikations- og samarbejdsevner, ser muligheder samt har lyst til at træde til, hvor der mangler en hånd. Via dette bidrager du naturligt til det gode arbejdsmiljø og samarbejde generelt. 
Det forventes, at du sammen med husets øvrige kolleger deles om lørdagsvagter på rehabiliteringscentret (ca. 3-4 årligt).  
Vi tilbyder: 
En dynamisk dagligdag i et sundhedscenter som beskæftiger sig med mange forskelligartede opgaver.   
Derudover en spændende og foranderlig hverdag, hvor alle er gode til at hjælpe hinanden, og der er rum til et godt grin.  
Vi prioriterer faglig sparring samt udvikling og læring højt med det formål at levere forløb og indsatser til kommunens borgere af høj kvalitet.  
Du vil få stor indflydelse på eget arbejde og dagligdag. 
 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af træningsteamet, Mona Mikkelsen på telefon 20 12 55 30 eller TR - Sanne Hansen telefon 57 87 71 54. 
 
Det praktiske:  
Ansøgningsfrist: d.  26. maj
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 29. maj kl. 11.30 – 15.00
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem KL og Danske Fysioterapeuter.  
 
Ved ansættelsessamtalen bedes du medbringe oplysninger på 2 referencer. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest, børneattest og dansk autorisation.  
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050487

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet