BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kollega til fast stilling med tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer.
Opgaverne vil primært være inden for ambulant ortopædkirurgisk område samt opgaver på rehabiliteringspladser.
Vi søger en kollega, der:
- har stor erfaring med skulder og hofte genoptræning
- har erfaring med geriatri og samarbejde med plejepersonale
- er i stand til at varetage blandede opgaver
Derudover er det væsentligt, at du:
- har en helhedsorienteret tilgang til opgaverne
- trives med selvstændige opgaver
- er en konstruktiv kollega med godt humør
Ud over skulder- og hofteområdet vil du blive tilknyttet det terapeutteam der varetager opgaver på kommunens rehabiliteringspladser – dette svarende til ca. 1/3 af din tid.
Ud fra den samlede opgaveløsning og dine kompetencer kan du derudover evt. få andre almindelige genoptræningsopgaver på Sundhedscentret.
Du vil blive en del af mindre, faglige teams inden for dine arbejdsområder.
Vi håber, at du trives med at være proaktiv, opsøgende og selvstændig. Dertil at du har lyst til udvikling, har gode kommunikations- og samarbejdsevner, ser muligheder samt har lyst til at træde til, hvor der mangler en hånd. Via dette bidrager du naturligt til det gode arbejdsmiljø og samarbejde generelt.
Det forventes, at du sammen med husets øvrige kolleger deles om lørdagsvagter på rehabiliteringscentret (ca. 3-4 årligt).
Vi tilbyder:
En dynamisk dagligdag i et sundhedscenter som beskæftiger sig med mange forskelligartede opgaver, hvorfor du indimellem vil få mulighed for at rokere på tværs af specialer og ansvarsområder.
Derudover en spændende og foranderlig hverdag, hvor alle er gode til at hjælpe hinanden og der er rum til et godt grin.
Vi prioriterer faglig sparring samt udvikling og læring højt, med det formål at levere forløb og indsatser til kommunens borgere af høj kvalitet.
Du vil få stor indflydelse på eget arbejde og dagligdag.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af træningsteamet, Mona Mikkelsen på tlf. 20 12 55 30 eller TR Sanne Hansen tlf. 57 87 71 54.
Det praktiske:
Ansøgningsfrist: den 9. november 2023
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 13. november 2023
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem KL og Danske Fysioterapeuter.
Ved ansættelsessamtalen bedes du medbringe oplysninger på 2 referencer. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest, børneattest og dansk autorisation.
Sorø Sundhedscenter består af træningsteam, logopæd, sundhedsfremme og forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg, dagcenter samt hygiejnesygeplejerske. Træningsteamet varetager genoptræning efter Sundheds- og Serviceloven, hverdagsrehabilitering i samarbejde med ældreplejen, samt deltager i afholdelse af forløbsprogrammerne. Desuden udføres opgaver bl.a. i samarbejde med skole- og familieafdelingen, sundhedskonsulenterne, jobcenter, dagcentrene m.v.
Sorø Sundhedscenter er centralt beliggende med god adgang til offentlig transport.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sorø Kommune, Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932494