BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at arbejde med grøn omstilling af Region Sjælland, både regionalt og på regionens sygehuse? Er du klar til at navigere i en kompliceret virkelighed, hvor forskellige hensyn skal mødes for at lykkes? Hvis du samtidig er – eller har ambition om at blive en dygtig leder, så er du et godt bud på vores nye chef for Region Sjællands Klimasekretariat.
Et lederjob med fokus på nytænkning og udvikling
Du vil som chef for Klimasekretariatet være forankret i afdelingen for Regional Udvikling, hvor du får masser af muligheder for at sætte ambitiøse dagsordener. Vores mål er at gøre Region Sjælland til et endnu bedre sted for borgerne at bo, leve og arbejde. Grøn omstilling er en afgørende forudsætning for en bedre og mere bæredygtig udvikling. Den grønne omstilling skal gennemføres både på regionens sygehuse men også i den kollektiv trafik, i uddannelsessystemet og gennem de 17 kommunale klimaplaner. Grøn omstilling skabes i samspil med dine kolleger både internt i Region Sjællands organisation og sammen med vores mange samarbejdspartnere på Sjælland og Øerne.
Klimasekretariatet er Region Sjællands udviklings- og forandringsenhed for en mere bæredygtig fremtid. Enheden sætter sammen med Udvalget for grøn omstilling og Regionsrådet de politiske mål for den grønne omstilling Klimasekretariatet har også ansvaret for at sikre, at de forskellige aktører konkret kan lykkes med implementeringen af den grønne omstilling.
Netværksledelse og evnen til at skabe forandringer i samspil med andre, mener vi, er en forudsætning for at lykkes. Den ideelle kandidat er derfor resultatfokuseret og samarbejdsorienteret. Samtidig har du blik for og/eller erfaring med at arbejde på tværs af sektorer og systemer.
Du bliver chef og personaleansvarlig for en Klimasekretariatets p.t. 7 dygtige, engagerede og selvkørende medarbejdere. Du får ansvaret for enhedens faglige og strategiske udvikling. Indadtil forventer vi, at du sætter en klar ramme og retning. Udadtil skal du opbygge partnerskaber og ejerskab med bl.a. kommuner, sygehuse og GATE21. Du indgår i ledelsesteamet i Regional Udvikling og refererer til direktøren for Regional Udvikling.
Dine vigtigste opgaver:
- Daglig ledelse af enhedens medarbejdere, herunder at skabe motivation og arbejdsglæde
- Strategisk og faglig udvikling i tæt samspil med dine mange interne og eksterne samarbejdspartnere
- Politisk betjening af Udvalget og Regionsrådet
En engageret leder med høje ambitioner
Du har en lang videregående uddannelse eller relevant efteruddannelse. Det vigtigste er, at du er engageret, har høje ambitioner for dit arbejde og erfaring indenfor et eller flere af enhedens ansvarsområder. Vi lægger desuden vægt på, at du evner at skabe gode relationer til eksterne parter, og at du kommunikerer klart og tydeligt.
Dine vigtigste kompetencer:
- Du har et højt engagement og stor gennemslagskraft.
- Du har politisk tæft.
- Du kender klima- og bæredygtighedsdagsordenerne.
- Du tænker naturligt i helheder.
- Du trives i en travl og omskiftelig hverdag med mange og skiftende dagsordener.
Hvorfor er denne stilling dit næste lederjob?
Vil du være en del af et udviklende fagligt miljø med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø? Trives du bedst med afvekslende arbejdsopgaver og en udadvendt kontakt til omverden? Og er dit næste karriereskridt et lederjob med gode muligheder for efteruddannelse og personlig udvikling?
Så søg stillingen som chef for Klimasekretariatet i Region Sjælland. Så er du godt på vej til dit næste job, som i øvrigt er placeret i Regionshuset i Sorø midt mellem København og Odense – og midt mellem Kalundborg og Vordingborg.
Du ansættes på fuld tid pr. 1 oktober 2023. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i ny løn i Region Sjælland.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte direktør Carsten Krabbe på 6025 5902, hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen.
Ansøgning
Send os en motiveret ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem senest d. 9. august 2023.
Første samtalerunde finder sted i uge 33. En evt. anden samtale forventes vil finde sted i uge 34. Du skal forvente, at der i forbindelse med anden samtalerunde bliver gennemført et testforløb.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36053&linkref=19196&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859350