BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for det forebyggende- og sundhedsfremmende arbejde og har du en sundhedsfaglig uddannelse på professionsniveau? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger i Sorø Sundhedscenter en dygtig og engageret medarbejder (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) 37 timer/ugentlig til at varetage de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg, der også omfatter sorgstøtte til efterladte.
De forebyggende hjemmebesøg tager udgangspunkt i den enkelte ældres livssituation og kan omhandle emner som: trivsel og socialt netværk, aktiviteter og interesser, sorg og krise m.m. Vi arbejder ud fra et rehabiliterende perspektiv, hvor målet med besøget er at fastholde og styrke den ældre borgers funktionsniveau og evne til at tage vare om egen sundhed.
Vi arbejder løbende med forbedringer af arbejdsgange og indsatser og har fokus på at arbejde digitalt for at medvirke til udviklingen af den digitale kommune. Og vi glæder os til at have en ny kollega med på denne spændende rejse.
Forebyggelsesteamet bidrager og indgår ad hoc sammen eller alene i Sundhedscenterets samlede arbejde og udvikling – herunder indgå i tværfaglige projekter.
Hvem er du?
Du er sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut og har nogle års erfaring. Du har kendskab til ældreområdet og/eller relevant efteruddannelse og har stor interesse for området.
Du er empatisk og har gode kommunikative evner. Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt og trives med en arbejdsdag der kan variere i forhold til besøg og administrative opgaver.
Du er god til – i en travl hverdag – at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver.
Du har kørekort til personbil.
Hvad tilbyder vi?
Mulighed for at blive en del af en spændende indsats, som er i konstant udvikling.
Et spændende og udfordrende job med stor grad af ansvar, tværfaglighed og afveksling - hvor du ansættes som selvtilrettelægger.
Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egen arbejdsdag.
En stilling der både indeholder borgerkontakt og administrative opgaver.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et lille team på i alt 2 forebyggelseskonsulenter, og et sundhedscenter der varetager sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning, træning og rehabilitering. I Sundhedscenteret er der tilknyttet et ’dagcenter i Dianalund’, hvor der er fokus på aktiviteter og træning.
Sundhedscenteret arbejder også med tværgående sundhed i Sorø Kommune.
Læs mere om sundhedscenteret og Sorø kommune på soroe.dk og i kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandarder | Sorø Kommune (soroe.dk)
Ansøgning og kontakt
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Sundhedscenteret Mia Linda Møller på telefon 23627534 eller mail milm@soroe.dk eller kontakte forebyggelseskonsulent Rikke Toftegaard Etzerodth på telefon 57876261 eller mail rite@soroe.dk.
Ansættelsessamtalen vil blive afholdt løbende på Sorø Sundhedscenter, Dr. Kaarsbergvej 5, 4180 Sorø.
Ansættelse er snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med faglige organisationer, herunder aftalen om lokal løndannelse.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sorø Kommune, Dr. Kaarsbergsvej 5, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967467