Flere pædagoger til dagtilbud i Sorø Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger flere uddannede pædagoger

Hvad med at arbejde på et sted med fokus på dine pædagogiske kompetencer? Sorø Kommune ansætter fra i år flere uddannede pædagoger i vores dagtilbud. Det betyder, at vi har forskellige ledige stillinger.

Hvilken stilling drømmer du om?

Du selv kan være med til at vælge stilling ud fra dine pædagogiske drømme og ambitioner.

  • Elsker du natur og udeliv?
  • Brænder du for at arbejde med børn, der har det svært?
  • Ønsker du en pædagogisk tovholderrolle?
  • Eller drømmer du om at være del af en landsbyordning?
Vi har flere muligheder både for dig med erfaring og dig der er helt nyuddannet.

Vil du tæt samarbejde og fællesskab?

I Sorø Kommune ønsker vi at give børnene en barndom fyldt med store og små oplevelser, nærhed og meningsfuldt samvær med andre. For os betyder det et samspil mellem fællesskab, relationer og tryg udvikling i barnets eget tempo. I fællesskab værner vi om kerneopgaven i tæt samarbejde med forældre, ledelse og vores tværfaglige teams.

Ønsker du mulighed for faglig udvikling?

I Sorø er der god mulighed for, at du kan udvikle dig i et tæt samarbejde med andre faggrupper i tværfaglige teams, via kurser inden for Marte Meo og Sorø Kommunes pædagogiske pejlemærker, ligesom vi har fokus på fælles udvikling på tværs af dagtilbud.

Har du noget på hjerte?

Og vil du sammen med dine kollegaer gøre dit bedste for understøtte Sorø Kommunes ambitioner for et godt børneliv for alle børn? Sætter du pris på mangfoldighed, og ser du en fordel i forskellighed? Tror du på inklusion og på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling, har du en naturlig anerkendende tilgang og har du lyst til at bringe dit eget pædagogiske og personlige særpræg i spil?

– Så vil vi gerne i kontakt med dig!

Kontakt områdeleder for Sorø Kommunes dagtilbud, Johanna Jonsdottir 20117742, eller pædagogisk leder Pædagogisk leder Lonnie Ziebell 24871485 og hør mere om dine muligheder i Sorø Kommune.

Eller måske skal du bare sende en ansøgning med det samme, hvor du beskriver dine kompetencer, ønsker og ambitioner.

Vi holder løbende samtaler – og glæder os til at høre fra dig.
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Søndergade 20, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983125

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet