Faglig koordinator søges til børne- og ungeområdet i Sorø Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig faglig koordinator til vores myndighedsfunktion på børne- og ungeområdet i Sorø Kommune.

Ønsker du at blive en del af en faglig stærk og ambitiøs børne- og familieafdeling, hvor høj kvalitet og faglig udvikling er på dagsordenen og hvor trivsel og godt kollegaskab vægtes højt - så er her muligheden. Familieafdelingen er i gang med en udvikling, hvor vi bl.a. opnormerer med en faglig koordinator mere, så vi har to koordinatorer til understøttelse af sagsbehandlerne og lederen. 

Den faglige koordinators opgave er at understøtte og styrke det faglige niveau og bidrage til den videre udvikling i afdelingen. Du bliver en del af forløbet omkring Task Force samt en del af et fagligt arbejdsfællesskab med afdelingens anden faglige koordinator, hvor der arbejdes tæt sammen på tværs.

Hvem er vi?
I Fagcenter Børn og Familie er vi samlet med alle andre faggrupper omkring børn og familier, der er fælles ledelse med skoler, dagtilbud og de andre tværfaglige faggrupper. Vi består af 32 sagsbehandlere og distriktsrådgivere som varetager sagsbehandlingen for aldersgruppen 0-23 år. Sagerne er delt i 2 grupper, dem som er mellem 0-10 år og de store børn i en gruppe fra alderen 11 år til 23 år. I afdelingen er der en leder og på nuværende tidspunkt 1 faglig koordinator, vi ønsker at sikrer en tæt faglig og personalemæssig understøttelse og ledelse.

Udover myndighedsrådgivere er der 5 distriktsrådgivere, som bidrager til den tidlige og forebyggende indsats, samt et styrket samarbejde med vores almenområde.
Vores center består foruden myndighed også af et internt familiehus, der varetager de familierettede indsatser.

Den ledige stilling er i Familierådgivningen, og det er væsentligt, at du har et indgående kendskab til, og stor erfaring, indenfor det konkrete område. Det er et meget selvstændigt arbejde, og det vil være af stor betydning, at du har lyst til at påtage dig opgaven som en del af ledelsesteamet, kan arbejde selvstændigt, prioritere opgaver og kan yde kompetent faglig sparring.

Fokus på høj faglig kvalitet og udvikling
Hos os vil du blive en del af en udviklings- og læringsorienteret afdeling, hvor vi har fokus på aktuel bedste viden på området og på de gode praksiserfaringer, som er i vores afdeling. Vi er i gang med en udviklingsproces over de næste to år, i et Taskforce forløb med Social- og Boligstyrelsen, VISO og Ankestyrelsen.

Foruden et styrket fokus på inddragelse og tæt samarbejde med barnet og familien, er vi også optaget af at sikre mere helhedsorienterede og koordinerede indsatser i tæt samspil med almenområdet, og med vores samarbejdspartnere på indsatsområdet. Du vil derfor opleve en kommune, hvor vi på tværs af afdelinger og sektorer tager fælles ansvar og bidrager til de bedste løsninger til gavn for barnet, den unge og familien.

Som en del af afdelingen vil du indgå i den igangsatte kompetenceudvikling, hvor faglige drøftelser, refleksion og fordybelse har høj prioritet. Som afdeling er vi kendetegnet ved et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi vægter en positiv og humoristisk stemning højt.

Din funktion
Som faglig koordinator kommer du til, i et tæt samarbejde med myndighedslederen, at understøtte den faglige udvikling i teamet og i afdelingen, samt være med til at udvikle ledelsesteamet.

Opgaverne består bl.a. i at

  • sikre lovmedholdelighed bl.a. gennem sagsgennemgang
  • bidrage positivt i at styrke det tværfaglige samarbejde, samt inddragelse af familien og netværk
  • mentorrolle ift. nyansatte
  • være ansvarlig for vurdering af indkomne underretninger, samt fordeling af sager
  • være ansvarlig for tæt sparring i særlig konfliktfyldte sager, herunder også anbringelsessager
  • understøttelse af og kvalitetssikring i tvangssager
  • medledelse af teammøder, faglig retning og udvikling i teamet

Dine kvalifikationer
  • Uddannet socialrådgiver, med erfaring fra børne- og ungeområdet, gerne fra en lignende koordinerende rolle
  • Hvis du har en forkærlighed for eller overbygning i jura på socialområdet, vil dette være en fordel
  • Er ressource- og relations orienteret
  • Er god til at have mange bolde i luften og navigere i komplekse problemstillinger
  • Ønsker at indgå i, og bidrage til, en lærings- og udviklingsorienteret organisation, hvor din faglighed og erfaring bringes i spil
  • Er i stand til at give konstruktiv feedback til, samt guide og vejlede rådgiverne, være tydelig og samtidig formår at motivere
  • Bidrager til en anerkendende kultur, hvor vi alle tager ansvar for at godt arbejdsmiljø
  • Har kørekort, da Sorø Kommune geografisk dækker et stort område. Kommunen stiller lånebiler til rådighed

Hvor ”bor” Familierådgivningen?
Familierådgivningen har til huse på Sorø Rådhus tæt på byens midte. Der er gode busforbindelser og mange der pendler. Kommer du med tog, tager det under 1 time fra København H og ca. 40 min. fra Odense.

Ansøgningsfrist
  •  17. oktober 2024
Det forventes at samtaler afholdes den 21. oktober og 28. oktober 2024.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2024 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Er du blevet nysgerrig, er du mere en velkommen til at kontakte myndighedsleder Sanne Thaaning på mail sthaa@soroe.dk eller mobil: 29130260 eller faglig koordinator Linda Jensen på mail ljns@soroe.dk eller mobil: 29488794.

 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112843

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet