BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Erfaren strategisk kommunikationsrådgiver
Region Sjælland søger en dygtig kommunikationsrådgiver, som brænder for rådgivning og intern kommunikation. Du kan udvikle og eksekvere på kommunikationsstrategier, rådgive topledelsen om strategisk kommunikation og tænke i både interne og eksterne målgrupper på tværs af medieplatforme.
I Region Sjælland har vi faglighed, ambitioner og mod til at gå forrest. Det er højt på vores dagsorden at bekæmpe ulighed i sundhed ved at tilbyde hjælp og behandling tæt på vores 840.000 borgerne – ligegyldigt hvor man bor i regionen.
Du skal som strategisk kommunikationsrådgiver være med til at understøtte, at vi har en nærværende, troværdig og relevant kommunikation.
Om dig
Det er vigtigt, at du har solid erfaring som kommunikationsrådgiver. Du kan arbejde på både den strategiske, taktiske og operationelle bane og har blik for at kommunikere til en skare på 23.000 medarbejdere som favner mange forskellige fagligheder. Du er udviklingsorienteret og værdsætter at spille andre gode. Du kan rådgive og sparre med alle niveauer i organisationen – uanset om det er medarbejdere, ledere, regionens direktion eller vores politiske formandskab.
Du kommer til at udvikle kommunikationsindsatser på signaturprojekter, hvor du skal være projektleder og tænke hele vejen rundt om opgaven. Du har både strategisk ballast og erfaring fra forskellige mediediscipliner. Du kan selv producere kommunikationsprodukter, forstår digitale medier, har blik for den visuelle kommunikation og er vant til at håndtere forandrings- og ledelseskommunikation. Også når topledelsen skal kommunikere. Du vil således også få opgaver, som kræver tæt samspil med vores direktion.
Som et eksempel på en større igangværende opgave vil du blive ansvarlig for kommunikationsopgaven på vores udviklingsprogram ’Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer’. Med programmet udvikles der styrkepositioner og attraktive faglige miljøer på tværs af vores sygehuse. Fokus er, at sygehusene tager fælles ansvar for behandlingen af patienterne i regionen. Udviklingsprogrammet er vores bud på, hvordan vi skal drive sygehuse og levere sundhed i fremtiden. Du kan eventuelt læse mere om programmet her:
Bæredygtige akutsygehuse i Region Sjælland - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
Dine gode samarbejdsevner er afgørende, og det er vigtigt, at du formår at være tillidsskabende i dine relationer. Du evner at møde andre der, hvor de er og sætter en ære i at kommunikere klart og tydeligt. Du fremstår med autoritet i din kommunikationsrådgivning og er ikke bange for at udfordre og stille spørgsmål.
Du har evnen til at bevare overblikket og prioritere, når opgaverne er mange. Politisk tæft og erfaring fra arbejdet i en kompleks politisk organisation vil være en fordel.
Har du som kommunikationsrådgiver eventuelt erfaring med pressearbejde og interesse for at indgå i vores pressevagtsordning, vil det også være et plus. Men det er ikke et krav i stillingen.
Vi forestiller os, at du er uddannet inden for kommunikation og forventer, at du har flere års relevant erfaring fra lignende job i for eksempel et bureau eller en større organisation.
Stillingen er placeret i enheden ’Medier og Omdømme’, som er en del af Koncern Ledelse og Kommunikation. I ’Medier og Omdømme’ får du 12 gode kolleger som arbejder med kommunikation, presse, SoMe, web og grafik.
I alt cirka 30 medarbejdere arbejder i Koncern Ledelse og Kommunikation og løser blandt andet opgaver med betjening af Regionsrådet, direktionen, koncernledelsen, presse og kommunikation, interessevaretagelse samt større tværorganisatoriske projekter.
I Koncern Ledelse og Kommunikation har vi et godt og tæt kollegialt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og stiller os til rådighed for sparring.
Vi værner om det gode arbejdsmiljø og lægger vægt på princippet om gensidig fleksibilitet. Vi har flextid og der er gode muligheder for hjemmearbejde. Vi tilbyder generelt mange udviklingsmuligheder og prioriterer kompetenceudvikling højt.
Vi sætter pris på, at arbejdstonen er uformel og humoristisk, og at vi kan være gode kollegaer for hinanden – både fagligt og socialt. Vi ønsker os derfor også en ny kollega med godt humør og masser af positiv energi.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef i Medier og Omdømme, presse- og kommunikationschef Claus Jark Clausen, på telefon 20542522 (send gerne en sms først, så bliver du ringet op) eller clcl@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist er tirsdag den 4. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.
Om Region SjællandVi er regionens største arbejdsplads med 23.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, X ogLinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051345